Coming Activities

Gid vi gad ligestilling (Online)

06. September 2022
kl. 09.00 - 10.15  CET

Viljen og vejen til ligestilling, diversitet og inklusion

“Nøglen til sunde organisationer og en bæredygtig fremtid er, at vi forstår og er i stand til at udnytte styrken ved diversitet og inklusion. Når vi tager et holistisk perspektiv og tør lytte til forskellige perspektiver fra en mangfoldighed af interessenter, kan vi løse vigtige udfordringer og geare os selv til succes”.

Ovenstående budskab er skruet sammen af forfatter, Marianne Egelund Siig, og brugt i arbejdet med ledere og organisationer, der gerne vil blive bedre til at skabe mere kønsbalancerede, mangfoldige og inkluderende organisationer.

Marianne Egelund Siig - NOCA

Til dette online NOCA-arrangement vil du møde Marianne, som vil introducere os for, hvordan vi arbejder med ligestilling, diversitet og inklusion!

Vi skal kigge på hele værdikæden af HR – og ledelsesprocesser og analysere, hvor der er barrierer, som står i vejen. Og hvilke interventioner man kan skabe for at få en kønsbalanceret, mangfoldig og inkluderende organisation.

Det handler om at lytte ordentlig efter i sin organisation og så være agil og klar til at ændre på beslutninger og retning, når det, man hører, er andet end det, man gik og troede.

Derfor skal HR & lederne lytte!

For det kan være besværligt og fristende, men decideret farligt, at lukke ørerne. Ledere skal lytte. Kodak, VW “Dieselgate”, Nokia og Blockbuster er eksempler på virksomheder, hvor ledelsen bevidst eller ubevidst overhørte alarmsignaler. Finanskrise, corona-pandemi og i den grad den globale miljø- og klimakrise er katastrofale højniveau-eksempler på manglende vilje til at høre, hvad der blev sagt i tide.

HR & ledere kunne ofte have truffet langt mere effektive og rettidige beslutninger og handling. Før katastroferne indtraf. Førend det var for sent, og man i stedet måtte bruge alverdens midler på at krisestyre, lave “damage-control”, redde og genoprette. Eller lade gå til.

I alle ovennævnte eksempler blev der råbt op. Der forelå analyser fra eksperter. Der blev kæmpet fra græsrods- til ekspertniveau på at råbe beslutningstagerne op, både via officielle kanaler og medier, såvel som på stort set samtlige sociale medier i verden. Derfor skal HR & lederne lytte!

Inkluderende HR professionelle & ledere skal nemlig samtidig være handlekraftige, træde i karakter, være både tålmodigt lyttende og tydeligt retningsgivende. Også i arbejdet med ligestilling, diversitet og inklusion.

 

Marianne Siig - NOCA

 

Marianne Egelund Siig, Chief Executive Officer, Mannaz

Marianne Egelund Siig er en anerkendt strategisk leder og facilitator dedikeret til at skabe værdi for mennesker, virksomheder og samfundet som helhed. I over 20 år har Marianne Egelund Siig ledt succesfulde transformationer inden for ledelse-, team-, talent samt organisationsstrategi og -udvikling. Endvidere er Marianne ekspert i ligestilling, mangfoldighed og inklusions indsatser.

I tillæg til hendes bemærkelsesværdige virksomhedserfaring bliver Marianne jævnligt inviteret til at deltage i paneldebatter, konferencer og akademiske forelæsninger på tværs af Skandinavien. I 2016 faciliterede Marianne ‘Global Dialogue on Gender Equality’ i Helsinki. Hun er aktuel med bogen; ”Gid vi gad – om viljen og vejen til ligestilling, diversitet og inklusion”.

Læse mere om temaet Diversity & Inclusion!








Network of Corporate Academies

Become part of Denmark's leading HR network and create value in your organisation!

Log in

To log in to NOCA.dk, you as NOCA member must use the email address you provided to NOCA as a username along with the password that was provided to you. If you have trouble logging in, please contact the webmaster at: noca@noca.dk
Forgotten password? click here