Coming Activities

Skab fleksible rammer og øg effektiviteten (Online)

26. May 2020
kl. 12.30 - 15.00  

COVID-19 accelererer behovet for en fleksibel arbejdskultur!

COVID-19 satte samfundets rytmer på pause, og for mange mennesker var det ikke længere muligt at gå på arbejde. Fra industrisamfundet er vi vant til at tænke lighed i arbejdstider og arbejdssteder – vi går alle sammen på arbejde på samme tid og på samme sted. Men i dag passer dette ikke med de behov og krav, vi mødes med fra vores arbejde og privatliv, og flere og flere virksomheder eksperimenterer derfor med nye fleksible måder at tilrettelægge arbejde på.

Kronobiologi - NOCA

Hvordan siger vi farvel til one-size-fits-all og goddag til fleksible arbejdsmiljøer? Og hvordan bliver effektiviteten i organisationen påvirket, hvis vi går væk fra almindelig 8.00-16.00 arbejdsdage? Det er nogle af de spørgsmål, som vi har fokus på ved dette NOCA-arrangement.

På dette netværksmøde vil du igennem en praktisk case få indsigt i konkrete værktøjer til at skabe fleksible arbejdskulturer. Derudover vil du få en dyb indsigt i kronobiologien, som er studiet af biologiske rytmer. Vi mennesker har forskellige døgnrytmer (kronotyper), der spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype). Et A-menneske kunne eksempelvis være vågen fra ca. kl. 6 til 22 og have mest energi om morgenen og om formiddagen, mens B-mennesket kunne være vågen fra kl. 9.00 til 01.00 og have mest energi om eftermiddagen og aftenen. Vores døgnrytme er i høj grad genetisk betinget. Ved at kortlægge medarbejdernes døgnrytmer og tilbyde arbejdstider, der er tilpasset individuelle døgnrytmer, vil det kunne bidrage til bedre helbred, livskvalitet – og produktivitet.

Ørsted - NOCACamilla Kring, Lead HR Consultant, Civilingeniør og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Camilla Kring (1977) er uddannet civilingeniør og ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet. I 2005 stiftede hun Super Navigators ApS, som er funderet kronobiologien og specialiseret i at skabe fleksible arbejdskulturer, der understøtter vores forskellige familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer. Kunderne er store internationale virksomheder i 17 lande. Camilla er desuden forfatter til en række bøger og fortaler for fleksibelt arbejde.

Magne Skram Hegerberg, Generalsekretær, Norges JuristforbundMagne Skram Hegerberg, Generalsekretær, Norges Juristforbund

Magne Skram Hegerberg vil fortælle om, hvordan de hos Juristforbundet har arbejdet med arbejdstiderne i deres organisation. Denne kulturændring har fået positiv feedback fra medarbejderne. Flere pointerer, at denne ændring har gjort, at de har fået mere styr på deres privatliv og skabt en sund balance mellem deres arbejde og privatliv. Dette har også gjort, at medarbejderne har fået et større overblik og mere indsigt i, hvordan og hvad de bruger deres tid på, hvilket dermed giver en større effektivisering af deres arbejde.

Magne vil fortælle om, hvad det har krævet at ændre denne kultur, og hvilke succeskriterier og faldgrupper man skal være opmærksom på. Her påpeger han også, at HR har en essentiel rolle for, at denne kultur kan ændres.

Magne har altid haft det perspektiv, at medarbejdere skal have en masse ansvar og handlingsrum for at performe bedst muligt. Han er derfor ikke interesseret i hvornår og hvordan, de arbejder.

I 2011 begyndte Juristforbundet at ændre hele deres kultur for at indrette organisationen ift. medarbejdernes døgnrytmer samt præferencer ift. arbejdstid og arbejdssted. Dette arbejde er systematiseret i konceptet ”Livsnavigation”.  

Her kan du høre Magne fortælle:

Bliv inspireret og læs også:

Læs også Camillas nye artikel: “Her er fire værktøjer til at navigere i hjemmearbejdet”. Kronik Kristeligt Dagblad 25. marts 2020
 

Ønsker du af afmelde dig arrangementet, skal dette senest gøres et døgn før.

Der er et No-show fee på 250 kr. ekskl. moms. 

Du kan læse meget mere og vore andre arrangementer under temaet: “Employee Experience” lige her!








Network of Corporate Academies

Become part of Denmark's leading HR network and create value in your organisation!

Log in

To log in to NOCA.dk, you as NOCA member must use the email address you provided to NOCA as a username along with the password that was provided to you. If you have trouble logging in, please contact the webmaster at: noca@noca.dk
Forgotten password? click here