Coming Activities

Teambuilding gennem virtuelle møder – Online

21. April 2020
kl. 08.00 - 10.30  

I et dagligt samarbejde eller i et projekt, hvor I må sikre videndeling og samarbejde på tværs af arbejdssteder, er teambuilding ofte en udfordring. Dette er især aktuelt, når vi skal forholde os til den nye dagligdag, vi oplever som resultat af COVID-19 problematikken.

Virtuel teambuilding - NOCA

Uanset om jeres tværgående samarbejde sker nationalt eller internationalt, er det ofte forbundet med en betydelige kompleksitet. Forskellige fagligheder, nationale eller lokale kulturer, sprog, tidszoner, kompetencer, personligheder m.m. stiller store krav til at I får skabt et stærkt fællesskab på tværs af arbejdsstederne.

På dette online netværksmøde får du indsigt i nogle af de udfordringer, du og dine kolleger må håndtere for at sikre retning, mening og sammenhæng i et team, hvor I helt eller delvist samarbejder virtuelt. Du bliver også guidet gennem det virtuelle teams styrker, som I kan udnytte og øge jeres effektivitet med. Vi præsenterer en model for udvikling af jeres kultur samt en designplan for, hvilket medie-mix I kan anvende til virtuelle møder således, at I styrker teamet og opnår den synergi, I har potentiale til.

Du kan på webinaret høre om

  • Det virtuelle team: Styrker og udfordringer – hvordan navigerer vi bedst?
  • Team kultur: Hvordan skaber vi et tværgående fællesskab med anvendelse af vores forskelligheder?
  • Virtuelle møder: Hvilke medier er mest frugtbare og hvordan designer vi så vi skaber værdi på tværs?

Lars Pedersen - NOCA

Lars Pedersen er ejer og senior konsulent i Pitstop Management, der er specialist i distanceledelse og virtuelt samarbejde. Han er forfatter af bogen ”Er der en leder til stede?”, og vil på webinar guide frem til nogle pointer og værktøjer i det virtuelle teamsarbejde.

 

Erik Carp - NOCA

Erik Carp er director operations management i Syneos Health, der er en amerikansk global virksomhed. Her arbejder man fuldt ud virtuelt både i Danmark og på den internationale scene. Erik vil dele sine erfaringer med at skabe tætte relationer og stærke teams på tværs af forskelligheder, og han vil ligeledes fortælle om de medier, han og kollegerne anvender til at styrke teamwork.

Webinar – form

Mødet vil være stærkt interaktivt og ikke et klassisk webinar. Deltagerne forventes at møde op med et åbent sind og bidrage aktivt til videndelingen og øvelserne med egne erfaringer og udfordringer. Vi mixer små oplæg, øvelser, diskussion og samskabelse med networking således, at du får størst muligt udbytte.

Hvis du ikke har deltaget i NOCAs faciliterede online-møder før, forventer vi tillige, at du ser 4 minutters video, der klæder dig på til at deltage fuldt ud på mødet (Denne sendes ud seneste én uge inden mødet). Headset, bredbånd og individuelt webcam er påkrævet.

Ønsker du af afmelde dig arrangementet, skal dette senest gøres et døgn før.

Der er et No-show fee på 250 kr. ekskl. moms. 

Du kan læse mere om NOCAs tema ‘Employee Experience’ lige her!








Network of Corporate Academies

Become part of Denmark's leading HR network and create value in your organisation!

Log in

To log in to NOCA.dk, you as NOCA member must use the email address you provided to NOCA as a username along with the password that was provided to you. If you have trouble logging in, please contact the webmaster at: noca@noca.dk
Forgotten password? click here