Coming Activities

Talentudvikling af Specialister – hvem er de og hvad gør vi med dem?

05. December 2013
kl. 09.00 - 12.30  

Talentudvikling af specialister

Det er for nogen en gammel nyhed og noget vi har gjort længe, mens det for andre er helt uopdyrket land. I mange organisationer har fokus været på udvikling af talenter og specialist-talenter, der skal forfølge en ledelseskarriere, og for disse er det ret evident, hvad de har behov for at lære – nemlig ledelse.

I fortsættelse af dels det sidste møde hos Fertin Pharma den 30. maj, hvor vi fik et indblik i den måde, Fertin Pharma arbejder med talentudvikling af specialister, dels mødet her i NOCA den 3. oktober, hvor to udenlandske studerende præsenterede resultatet af det research, som de i forsommeren her i Danmark foretog blandt nogen af NOCAs medlemmer, fortsætter vi nu sporet med fokus på talentudvikling af specialister.
Det er dog ikke nødvendigt at have deltaget på disse møder, for at kunne deltage i mødet d. 5 december. Alle kan involvere sig og bidrage til diskussionen.

Hvordan udvikler man specialist-talenter?

Hvad er et specialist-talent – og er der overhovedet en entydig definition af hvad det er? Dette er blot nogen af de mange spørgsmål, der melder sig, når man skal udvikle en så uhomogen gruppe som netop specialister. Hvad er fællesnævneren hos specialister? Er der overhovedet nogen?

Janus Grant Petersen fra Danske Bank, som skulle have været dagens indlægsholder, er blevet forhindret i at deltage. I stedet er jeg glad for at kunne præsentere Charlotte Schmidt, HR Senior Director i TDC og Christian Jørgensen, Seniorkonsulent i Conmoto, der selv har en fortid i TDC. Charlotte og Christian har mange års erfaring med udvikling af specialister i TDC og for Christians vedkommende også i andre mindre virksomheder og de vil sammen præsentere, hvordan TDC i de senere år har arbejdet med udvikling af specialister/ eksperter. Hvor mange virksomheder først for nylig har fået fokus på udvikling af specialister, har TDC været i gang med dette arbejde i flere år og har derfor masser af erfaring og gode råd at dele ud af.

  • På  mødet vil Christian Jørgensen indledningsvis give en generel introduktion til emnet krydret med erfaringer fra hans arbejde i flere danske virksomheder
  • Derefter vil Charlotte Schmidt præsentere TDCs tilgang til og arbejde med udvikling af specialister/ eksperter. 

Vi vil herefter med afsæt i TDCs case samt erfaringerne fra andre virksomheder dele vores dialog i to:

  1. Hvem er de specialister vi vil udvikle?
  2. Hvad vil vi gøre ved dem/ hvad skal de lære?

Jeg håber, at rigtig mange af jer vil deltage i denne spændende debat, så vi sammen kan skabe next practice indenfor Talentudvikling af Specialister.

Hvornår?
5. december 2013
Kl 9.00 til 12.30

Hvor?
NOCA
Fiolstræde 44
1171København K

 

Læs mere her om temaet ‘Talent Management‘.








Network of Corporate Academies

Become part of Denmark's leading HR network and create value in your organisation!

Log in

To log in to NOCA.dk, you as NOCA member must use the email address you provided to NOCA as a username along with the password that was provided to you. If you have trouble logging in, please contact the webmaster at: noca@noca.dk
Forgotten password? click here