
Fremtidens arbejdsliv uden stress
Sådan skaber vi fremtidens arbejdspladser uden stress
Stress er et af de mest omtalte problemer i arbejdslivet – og samtidig et af de sværeste at løse. Selvom mange organisationer arbejder med trivsel, arbejdsmiljø, ledelse og stressforebyggelse, bliver stress ofte stadig håndteret som noget, der først skal gribes ind overfor, når det er gået galt. Som noget individuelt. Noget, den enkelte medarbejder skal lære at håndtere, regulere eller komme tilbage fra.
Men hvad hvis vi i højere grad flytter fokus fra stresshåndtering til stressforebyggelse? Fra individuelle værktøjer til organisatoriske vilkår? Og fra store målinger og indsatser til de løbende dialoger, hvor problemerne faktisk kan opdages og håndteres i tide?
På dette webinar får vi besøg af Thomas Milsted, forfatter, foredragsholder og en af Danmarks mest markante stemmer inden for stress, arbejdsmiljø og arbejdsliv. Med afsæt i sin bog om stress i serien Arbejdslivets dilemmaer og sit mangeårige arbejde med arbejdsliv og stressforebyggelse inviterer Thomas til en vigtig samtale om, hvad der skal til for at skabe et arbejdsliv, hvor mennesker kan trives – uden at arbejdet slider dem ned.
På webinaret dykker vi bl.a. ned i:
- Hvorfor stress stadig fylder så meget i arbejdslivet – på trods af mange års fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- Hvordan vi kan flytte fokus fra individuel stresshåndtering til organisatorisk stressforebyggelse
- Hvilken rolle indflydelse, dialog og ledelsesrum spiller i arbejdet med et sundere arbejdsliv
- Hvordan HR kan bidrage til de nødvendige samtaler om ansvar, vilkår og arbejdsbelastning
- Hvad vi skal være særligt opmærksomme på, hvis vi vil skabe fremtidens arbejdsplads uden stress
Hvem bør deltage?
Dette webinar er relevant for dig, der arbejder med HR, People & Culture, ledelse, arbejdsmiljø, trivsel eller organisationsudvikling – og som ønsker nye perspektiver på, hvordan vi kan skabe et arbejdsliv, hvor færre mennesker bliver syge af at gå på arbejde.
Køb bogen Stress af Thomas Milsted med eksklusiv NOCA-rabat
Bogen “Stress” er tredje udgivelse i serien Arbejdslivets dilemmaer, der ifølge Dansk Psykologisk Forlag er skabt til at åbne for refleksion og samtaler om de komplekse dilemmaer, vi møder på jobbet.
Hvis du også gerne vil dykke ned i bogen og reflektere over mening i arbejdslivet, kan du købe bogen med eksklusiv NOCA-rabat hos Dansk Psykologisk forlag. Brug koden NOCA26, som giver dig 30 % rabat – klik her for at købe Stress hos Dansk Psykologisk Forlag
Om speakeren:
Thomas Milsted, Socialrådgiver, arbejdslivskonsulent, forfatter, foredragsholder og forperson for Center for Studier i Arbejdsliv
Thomas Milsted er forfatter, foredragsholder og en markant stemme i debatten om stress, arbejdsmiljø og det moderne arbejdsliv. Han har gennem mange år arbejdet med stress, trivsel og forebyggelse og er optaget af, hvordan vi kan skabe arbejdsliv, der ikke slider mennesker ned, men giver mulighed for både mening, indflydelse og bæredygtig trivsel. Thomas har skrevet en række bøger om stress og arbejdsliv. I sit arbejde sætter han fokus på, hvordan stress ikke kun handler om den enkelte medarbejders robusthed eller evne til at håndtere pres, men også om de rammer, relationer og vilkår, arbejdet foregår i. Han er særligt optaget af, hvordan organisationer kan arbejde mere reelt med forebyggelse, dialog og ansvar, og således skabe arbejdsliv, der er både meningsfulde og bæredygtige.
Bliv klogere på Employee Experience eller alle vores NOCA-temaer.

