
Mening i arbejdslivet
Hvordan balancerer vi arbejde, mening og identitet?
Arbejdet er for mange blevet langt mere end en opgave, en funktion eller en lønseddel. Det er blevet en central kilde til mening, identitet, fællesskab og selvforståelse. Vi går ikke længere kun på arbejde med vores faglighed, men også med vores følelser, kreativitet, moral og ambitioner. Det kan gøre arbejdet dybt meningsfuldt – men også grænseløst.
På dette webinar inviterer forfatter til bogen “Mening”, som er en del af Arbejdslivets Dilemmaer-serien, David Holt Olsen, til en samtale om et af det moderne arbejdslivs store dilemmaer: En kulturhistorisk samtale om det moderne arbejdsliv – hvordan skaber vi rammer for et arbejdsliv, hvor mennesker kan finde mening og udvikle sig, uden at arbejdet kommer til at fylde hele livet?
Med afsæt i bogen tager David Holt Olsen os med på en kulturhistorisk rejse gennem arbejdets udvikling: fra bondesamfundets rytmer over industrisamfundets tydelige skel mellem arbejde og fritid til det senmoderne arbejdsliv, hvor grænserne mellem arbejde, identitet og privatliv er blevet mere flydende.
Webinaret er ikke et “sådan gør du”-oplæg med enkle svar. Tværtimod stiller vi skarpt på de spørgsmål, mange organisationer og HR-professionelle står midt i: Hvad sker der, når arbejdet bliver en af vores vigtigste kilder til mening? Hvor går grænsen mellem engagement og overidentifikation? Og hvordan kan organisationer arbejde med Employee Experience på en måde, der giver plads til både mening, forpligtelse, fællesskab og pause?
Du kan se frem til en reflekterende og levende samtale om arbejdets rolle i vores liv – og om hvorfor det måske netop nu er nødvendigt at genforhandle forholdet mellem arbejde og fritid, frihed og ansvar, identitet og restitution.
Du får bl.a. perspektiver på:
- Hvorfor arbejdet i dag fylder så meget i vores selvforståelse
- Hvordan historiske syn på arbejde og fritid kan hjælpe os med at forstå nutidens EX-dilemmaer
- Hvad der sker, når mening i arbejdet bliver både en gave og en risiko
- Hvordan vi kan tale mere ærligt om grænser, pauser og det, der ikke “rager arbejdspladsen”
- Hvorfor stærk Employee Experience ikke kun handler om at skabe mere mening – men også om at skabe bæredygtige rammer omkring den
Dette webinar er relevant for dig, hvis du:
- Arbejder med HR, People, kultur, ledelse, arbejdsmiljø eller lignende.
- Er nysgerrig på arbejdslivets udvikling gennem tiden og indtil i dag
- Vil tage del i en reflekteret samtale omkring mening og identitet i arbejdslivet
- Ønsker at reflektere lidt over dit eget arbejdsliv, din egen trivsel eller måske ledelsen og kulturen i din organisation
Webinaret varer en time, men hvis du har lyst, er du velkommen til at blive efter afslutningen, hvor David vil være til rådighed for yderligere samtale og spørgsmål.
Køb bogen Mening af David Holt Olsen HER
Bogen “Mening” er fjerde udgivelse i serien Arbejdslivets dilemmaer, der ifølge Dansk Psykologisk Forlag er skabt til at åbne for refleksion og samtaler om de komplekse dilemmaer, vi møder på jobbet.
Køb bogen med eksklusiv NOCA-rabat
Hvis du også gerne vil dykke ned i bogen og reflektere over mening i arbejdslivet, kan du købe bogen med eksklusiv NOCA-rabat hos Dansk Psykologisk forlag. Brug koden NOCA26, som giver dig 30 % rabat.
Om speakeren:
David Holt Olsen, historiker, forfatter og direktør på Industrimuseet i Horsens
David Holt Olsen er direktør på Industrimuseet i Horsens og cand.mag. i historie og europastudier fra Aarhus Universitet. Han har i mange år arbejdet med arbejdets, industriens og hverdagslivets kulturhistorie, bl.a. somt som museumsinspektør ved Danmarks Industrimuseum og siden som direktør for Industrimuseet. David er en erfaren formidler med en særlig evne til at gøre historiske perspektiver nærværende og relevante for aktuelle samfunds- og arbejdslivsdilemmaer. Han har arbejdet med både forskning, formidling og udvikling af nye digitale formidlingsformer. I bogen Mening undersøger David, hvordan vores forhold til arbejde, fritid og identitet har forandret sig gennem historien – og hvad der sker, når arbejdet ikke længere blot er en del af livet, men bliver en central kilde til mening, selvforståelse og fællesskab.
Nysgerrig på mere?
Dyk ned i NOCA-temaet Employee Experience eller se alle tidligere events for alle NOCA-temaer her.

