
Organisationskultur i praksis
Mennesker, dynamikker og forandring – når kultur bliver konkret
Organisationskultur er én af de stærkeste kræfter i en organisation. Den former, hvordan vi samarbejder, træffer beslutninger, håndterer forandringer, taler om problemer og hvordan medarbejdere oplever hverdagen på deres arbejdsplads.
Alligevel bliver kultur (og organisationskultur) ofte behandlet som noget, der er blødt, abstrakt og svært at arbejde med. Noget, vi kan tale om, når strategier skal implementeres, nye værdier skal leve eller når der sættes fokus på trivsel, udvikling og samarbejde.
Men kultur er ikke et “blødt biprodukt”. Kultur er en konkret og levende kraft, som vi kan arbejde med, hvis vi har sproget, forståelsen og værktøjerne til det.
Derfor stiller vi på dette webinar skarpt på netop organisationskultur – i praksis – med Michael Jensen, som er organisations- og ledelsesfilosof samt forfatter til bogen “Organisationskultur i praksis – mennesker, dynamikker og forandring”.
Med afsæt i sin bog og mere end 20 års erfaring med kulturarbejde vil Michael Jensen give os et praksisnært blik på, hvordan ledere, HR-partnere, organisationsudviklere – og alle andre, der arbejder med kultur i en organisation – kan opstarte og gennemføre kulturprocesser i egne organisationer. Fokus er ikke på kulturteori, men derimod selve arbejdet med kulturen: hvordan man analyserer den, sætter en proces i gang, skaber et godt kick-off, definerer kulturelle fokusområder og arbejder med kulturudvikling i praksis.
På webinaret kommer vi bl.a. ind på:
- Organisationskulturens grundlæggende elementer samt centrale do’s and don’ts
- Organisatoriske dynamikker, poler og modpoler
- Analysearbejdet forud for en kultur(ændrings)proces
- Hvordan man kan definere og arbejde med kulturelle fokusområder
- Hvordan kultur påvirker medarbejderoplevelse, samarbejde og forandringsevne
- Inspiration til, hvordan HR / People kan arbejde med kulturanalyse og –udvikling
- Konkrete refleksionsspørgsmål, cases og værktøjer, som kan tages med direkte ind i arbejdet med kultur i organisationer
Du bør deltage på dette webinar, hvis du arbejder med:
- HR
- People
- Culture
- Organisationsudvikling
- Ledelse
- Trivsel
- Engagement
- Forandringer
- Employee Experience
- Samarbejde
Webinaret er relevant for alle, der ønsker et mere konkret sprog og, ikke mindst, praktiske greb til at arbejde med organisationskultur som en del af den levede medarbejderoplevelse.
Om speakeren:
Michael Jensen, Organisations– og ledelsesfilosof, foredragsholder og ledelseskonsulent i Colea Consult
Michael Jensen er organisations- og ledelsesfilosof, foredragsholder og selvstændig ledelseskonsulent i Colea Consult. Michael er cand.mag. i filosofi og arbejder med organisationers, lederteams og menneskers udvikling ud fra en filosofisk, værdibaseret og praksisnær tilgang. Han har mere end 20 års erfaring fra arbejdet med ledelse, blandt andet fra Mærsk, og arbejder i dag særligt med strategiimplementering, organisationskultur, ledelse og lederteams. Michael holder 40-50 foredrag om året og er forfatter samt tidligere hovedredaktør på forskellige ledelseshåndbøger. Han arbejder især med, hvordan organisationer kan skabe retning, mening og bæredygtig udvikling gennem bevidst arbejde med kultur, adfærd og ledelse. Han er forfatter til bl.a. Organisationskultur i praksis – Mennesker, dynamikker og forandring, som giver konkrete værktøjer til at forstå, analysere og udvikle kultur i organisationer – og i praksis.
Bliv endnu klogere på Employee Experience eller udforsk alle NOCA-domæner.
