Kommende Aktiviteter

Strategiske kernefortællinger (EVP) der tiltrækker og engagerer (Online)

29. april 2021
kl. 09.00 - 11.30  

Adgangen til kvalificeret arbejdskraft bliver set som en af de største trusler mod udvikling og vækst. Derfor ser vi også, at flertallet af organisationer professionaliserer arbejdet med at fortælle den gode historie, der engagerer nuværende og tiltrækker potentielle medarbejdere. En stærk kernefortælling er ofte udgangspunktet for dette, og den er desuden grundlaget for HR’s definitioner og fortælling i forskellige koncepter og processer på tværs af forretningen.

EVP - NOCA

Med kernefortællingen som menings- og retningsskaber

Selvom formålet er klart, kan selve opgaven med at udvikle en kernefortælling synes kompliceret. Typiske spørgsmål går i retning af:

  • Hvordan udvikler vi en fortælling, der på den ene side skiller sig ud og differentierer os fra konkurrenterne, og på den anden side er tro mod, hvem vi er, og hvad vi vil som virksomhed og arbejdsplads?
  • Hvordan følger vi op på, om fortællingen virker? Eller hvordan arbejder vi med fortællingen på tværs af divisioner og interne subkulturer?

Der er mange spørgsmål forbundet med at udvikle og udnytte en stærk kernefortælling.

Ved dette NOCA-møde sætter vi derfor særligt fokus på, hvordan du i din organisation kan finde ind til jeres kernefortælling, og hvordan du kan bruge kernefortællingen til at skabe mening og retning for medarbejderne.  

Du vil på mødet få indblik i praktiske cases, og derudover får du mulighed for at deltage i en workshop faciliteret af Core:workers, der sætter fokus på kernefortællingen i din egen organisation.

Hanne Fuglsang - NOCA

Case fra Arla v. Hanne Fuglsang, Senior Consultant, Talent Acquisition, Arla

Hanne Fuglsang har det globale ansvar for Employer Branding i Arla Foods og hun vil give os et indblik i, hvorledes Arla har arbejdet med at integrere sin kernefortælling i en centrale række processer. Bæredygtighed og ansvarlighed er en integreret del af Arlas purpose (CO2 neutral, genbrug etc.) og Arla arbejder nu med hvad dette betyder – ikke kun i overskrifter men helt ned i de enkelte afdelinger. 

Henrik Engelund - NOCA

Workshop med Core:workers v. Henrik Engelund, Ejer og adm. direktør, Core:workers

Core:workers har arbejdet med strategiske og kreative kernefortællinger hos en række af NOCAs medlemmer. De vil på mødet facilitere en online workshop, hvor du som deltager kommer til at arbejde med udviklingen af en attraktiv og autentisk kernefortælling i mindre grupper.

Annabella Christensen - NOCACase fra TRYG, Annabella Christensen, Senior HR Development Consultant

Annabella Christensen har det konceptuelle ansvar for TRYGs nye EVP. Hun vil på dette møde fortælle om overvejelser, proces og udfordringer ved at udvikle og integrere organisationens nye kernefortælling.

Læs om NOCAs tema ‘Organisational Development and Design’ her!








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.