Kommende Aktiviteter

HR målinger – værdifuldt eller spild af tid?

25. april 2016
kl. 12.30 - 16.30  

Dette møde er udelukkende for Executive HR – personer med det overordnede strategiske ansvar for HR

I de fleste virksomheder driver HR målinger og processer som MUS-samtaler, LUS samtaler, Engagement Surveys, Performance Management m.m. Giver disse de forventede og tilstrækkelige resultater?

NOCAs besøgsrunde i vore medlemsvirksomheder viser, at nogle virksomheder har måtte sande, at disse aktiviteter ikke tilfører afgørende ny viden og derfor burde nedlægges. Alligevel tøver virksomhederne med at gøre dette før de har noget andet at sætte i stedet. Hvorfor?

På NOCAs tur til AOM i 2015 havde flere af deltagerne den refleksion, at de skulle hjem og revurdere disse aktiviteter samt overveje hvilke tiltag, de burde sætte i stedet. På dette møde vil vi gerne drøfte hvordan HR bedst skaffer sig relevant viden om organisationen og hvilke repetitive HR-tiltag, der bedst understøtter organisationen.

HR Direktør Henrik Gundorph fra Alm. Brand vil på mødet fortælle om de overvejelser de gør sig i forhold til nogle af de målinger (bl.a. Engagementsmåling), som de løbende anvender. Tilfører disse det, de skal? Kan svarene bruges til noget? Er det værdifuldt nok til at bruge så mange penge og så meget tid på det i organisationen?

HR Chef Jacob Jacobsen fra Region Nordjylland fortæller, at de netop nu er i gang med en trivselsmåling efter i tre år ikke at have gennemført denne måling. Skal de øge frekvensen eller skal de i virkeligheden måle på noget andet og på en anden måde? Dette er et af de spørgsmål, som Regionen er optaget af netop nu. Lige nu har regionen igangsat et forsøg i psykiatrien, hvor trivslen evalueres dagligt ved hjælp af Smileys. Er dette vejen frem?

Thomas Vestergaard er Adm. Direktør for Ennova, der er en af de førende virksomheder indenfor målinger i Danmark. Ennova er leverandør af bl.a. Engagementsmålinger i mange danske virksomheder og har derfor stor indsigt i, hvad der rører sig inden for dette område – både i Danmark og internationalt. Thomas vil give sit bud på hvor målinger bevæger sig hen netop nu.

HR Analytics har mere opmærksomhed end nogen sinde i HR og det er netop i bestræbelserne på at finde relevante data og ikke mindst kvalificerede analyser at spørgsmålet om målinger opstår. Bruger vi vores tid og ressourcer rigtigt og tilfører vi i HR gennem disse målinger organisationen den ønskede værdi?

Agenda for mødet:
12.15  Ankomst og sandwich
12.30  Velkomst og præsentation v/ NOCA
13.00  Får vi nok ud af målinger?
            v/ Henrik Gundorph, Alm. Brand
13.45  Er smiley’er løsningen på fremtidens målinger?
            V/ Jacob Jacobsen, Region Nordjylland
14.30 Pause
14.45 Hvor bevæger moderne målinger sig hen?
           V/  Thomas Vestergaard, Ennova
15.30 Dialog: Hvordan får vi mere ud af det vi måler på?
16.30 Afslutning

Kom og vær med til at sætte dagsordenen for denne spændende dialog.

Hvor:
Alm. Brand
Midtermolen 7
2100 København Ø

Hvornår:
Mandag, den 25. april 2016
Kl. 12.15 til 16.30.
(Kl 12.15 serveres sandwich)

Hvis du vil lære mere om ‘People Analytics’, kan du læse om NOCA tema her!








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.