Kommende Aktiviteter

18. maj 2022
kl. 09.30 - 15.30  CET

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Mangfoldighedens mange facetter – København

Hver kultur, hver nationalitet og hver enkelt person ser verden på en anden måde. På samme måde har enhver kultur, nationalitet og person forskellige perspektiver, viden og synspunkter. Når alle disse forskellige synspunkter deles sammen, kan mirakler ske. Derfor er mangfoldighed så essentielt for alle organisationer.

Mangfoldighed er her for at blive

Mangfoldighed i organisationer er her for at blive, og mange steder profilerer man sig på at være netop mangfoldige. Mangfoldighed på arbejdspladsen betyder noget, ikke kun fordi det giver fordele inden for HR, Brand Management, og CSR, men også fordi at det skaber yderligere værdi for organisationen ved at tiltrække forskellige fagfolk, der driver innovation i organisationen. Derfor er der mange ledende organisationer som har et større fokus på udvikling af mangfoldighedsstrategier.

Er du også interesseret i mangfoldighed? Så tag med til minikonference omkring mangfoldighed. Dagen vil være fyldt med mange spændende talere, som hver især har et perspektiv på mangfoldighed:

  • Data & mangfoldighed: Jobindex vil dele ud af deres viden fra et forskningsprojekt omkring mangfoldighed og jobansøgninger. Hvad er det for nogle elementer, der spiller ind, når vi rekrutterer, og hvilke bias er der på spil? Hvad sker der?
  • Forskning & mangfoldighed: Jannick Friis Christensen, ph.d. og postdoc ved CBS og forsker i mangfoldighed og inklusion i organisationer. Han vil give en kritisk indføring i mangfoldighedsledelse som praksis i en dansk kontekst. Efterfulgt af hvordan en normkritisk tilgang til organisering og mangfoldighedsarbejde kan medvirke til at skabe mere (arbejds)plads for LGBT+ personer og andre minoritetsgrupper. 
  • Den grønne omstilling & mangfoldighed: Erhvervspsykolog/Senior HR-specialist Nina Erstling Kristiansen fra Energinet, vil her fortælle om Energinets arbejde med mangfoldighed og hvor kritisk det er for forretningen og for den grønne omstilling.
  • Paradokser & Mangfoldighed: Ulla Grøn, Head of DE&I hos Grundfos, vil fortælle om nogle af elementerne fra deres DE&I rejse. Her vil der primært være fokus på Case for Change (Hvorfor skal vi fokusere på DE&I?), Kerneparadokser og hvordan vi måler effekten af DE&I. Til sidst vil Ulla fortælle om deres arbejde med Employee Ressource Groups – og vigtigheden af disse.

  • Kultur, adfærd & Mangfoldighed: I LEGO går kultur, adfærd og mangfoldighed hånd i hånd. Camilla Winther, D&I manager hos LEGO vil dele LEGOs erfaringer med D&I indsatser, som en integreret del af deres kultur. Arbejdet med D&I agendaen og  implementering af LEGO Leadership Playground viser tydeligt, at gode intentioner kræver store indsatser for at blive implementeret og internaliseret i LEGOs DNA.

Hvis det ikke er nok med alle disse spændende indlægsholdere, så vil der også være rig mulighed for at videns dele med de andre deltagere. Hvad virker hos jer? Og hvad kan måske gøres bedre?

 

Oplægsholderne vil til dette event opdateres løbende.

 

Jannick Friis Christensen - NOCA

Jannick Friis Christensen, ph.d. & Posdoc, CBS.

Jannick er ph.d. og posdoc ved Copenhagen Business School, hvor han underviser og forsker i mangfoldighed og inklusion i organisationer og er tematisk leder for køn og seksualitet i forskningsplatformen CBS Diversity and Difference. Jannick forsker i konventionelle organisationer fra LGBT-perspektiver i samarbejde med danske fagforeninger. Han interesserer sig desuden for alternative organisationer, fx Roskilde Festival, hvor han arbejder med grænseoverskridende adfærd og hvordan man organisatorisk skaber mangfoldige og inkluderende frivilligfællesskaber.

Kaare Danielsen - NOCA

Kaare Danielsen, Stifter og direktør for Jobindex.

Kaare er i dag administrerende direktør, Jobindex A/S, StepStone og Computerworld it-jobbank. Det har han været siden 1996, hvor han stiftede organisationen Jobindex. Kaare har en baggrund som software og computer ingeniør og har en ph.d. i datalogi samt en Ba. i matematik/statistik fra Københavns Universitet, og sidenhen en HD i Organisation – Strategi og Planlægning fra CBS. 

Kaare Danielsen - NOCA

Muneeza Rosendahl (Hun/hende), Direktør, Foreningen Lige Adgang 

Muneeza har arbejdet aktivt med diversitet og inklusion siden 2017, sidst i det danske redningsberedskab og nu som direktør i Foreningen Lige Adgang. Muneeza har stor erfaring indenfor feltet ligesom hun har rådgivet og holdt oplæg omkring, hvordan arbejdspladser kan være med til at skabe en mere mangfoldig og inkluderende arbejdsplads med fokus på rekruttering, fastholdelse og trivsel.

Kaare Danielsen - NOCA

Nina Erstling Kristiansen, Erhvervspsykolog, Cand.psych., aut. og Senior HR-specialist i Energinet 

Nina har udviklet og drevet strategiarbejdet og indsatsen med diversitet, ligestilling og inklusion (DEI) i Energinet. Her har hun arbejdet for, at mangfoldighed indtænkes som et aspekt i alle relevante processer, kultur og ledelse.

Ulla - NOCA

Ulla Grøn, Head of DE&I at Grundfos

Ulla har siden april 2021 været ansvarlig for DE&I ambitionen hos Grundfos. Ulla fortæller, at Grundfos’ ambition er at blive en endnu mere mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor forskelligheder bliver værdsat. Det er nemlig afgørende for fortsat at kunne udvikle innovative og bæredygtige vand- og klimaløsninger. Inden Ulla fik ansvaret for DE&I, drev hun Leadership & Culture i Grundfos gennem 8 år. Hun kom til Grundfos med en bred erhvervserfaring, bl.a. fra så forskellige stillinger som konsulent i Region Midt’s Innovationsenhed og som højskoleforstander.

Ulla - NOCA

Camilla Winther, D&I Manager, the LEGO Group
Camilla har arbejdet med Learning & Development i mange år, det gælder også i sin nuværende stilling hos the LEGO Group, hvor hun i dag er Diversity & Inclusion Manager. Hun har tidligere været hos Vestas Technology, efterfulgt af en årrække i udlandet ved forskellige virksomheder i Aberdeen, UK; Petrofac, TAQA Bratani og Wood. Herudover er Camilla certificeret coach, en metode, som er dybt forankret i hendes arbejdsstil.

Læs mere om NOCA-temaet “Diversity & Inclusion”.

Minikonferencen er et samarbejde mellem NOCA, Jobindex og Foreningen Lige Adgang.

No show fee: For at sikre en god afvikling af mødet er tilmeldingen bindende 24 timer før arrangementet. Afbud herefter eller no show vil medføre et no show fee på kr. 650 kr. + moms.

 

Parkering: Hos Jobindex er der ikke de bedste muligheder for parkering. Vi henviser derfor til parkeringsanlægget ved Valby Maskinfabrik, hvilket ligger ca. 400 meter væk. Derudover er der også rigtig gode muligheder med offentlig transport.

Er du gæst af Foreningen Lige Adgang eller Jobindex, er du også velkommen til dette arrangement. Tilmeld dig via knappen nedenfor.