
Neurodivergens på arbejde
Alle fortjener et arbejdsliv – Hans Knudsen Instituttet
Vidste du, at op mod 20 % af alle danskere er neurodivergente? Det betyder, at hver femte danskers hjerne fungerer anderledes – hvilket kan give unikke styrker, men desværre også føre til udfordringer i bl.a. arbejdslivet.
For nogen betyder det, at de bliver lettere forstyrret af deres sanser end deres neurotypiske kollegaer. Og det kan faktisk medføre en højere grad af mistrivsel, stress eller stresslignende symptomer hos neurodivergente.
Men heldigvis er det ikke altid sådan. For relativt små justeringer kan gøre en stor forskel – både for den enkelte, for fællesskabet og for arbejdspladsen. Det kræver blot nysgerrighed, viden og de rigtige redskaber.
Den viden vil vi være med til at give jer – sammen med Hans Knudsen Instituttet
Hans Knudsen Instituttet har stor erfaring med at støtte neurodivergente – og de har en særlig ekspertise i ADHD og autisme i et arbedslivsperspektiv. Hos HKI møder de oftere og oftere ledere og HR-medarbejdere, der gerne vil skabe mere inkluderende arbejdspladser, men som mangler konkret viden og praktiske værktøjer til at gøre netop dette.
For naturligvis skal det være en god oplevelse for alle at gå på arbejde. Og det kræver, at man som leder, HR- eller People medarbejder har den rigtige viden og konkrete værktøjer til at skabe den gode arbejdsoplevelse – også for de neurodivergente.
På webinaret dykker vi ned i:
- Hvad neurodivergens er og hvorfor det er vigtigt at forstå
- Hvordan neurodivergens kan påvirke trivsel og præstation hos en medarbejder
- Hvad ledere og HR kan gøre for at støtte neurodivergente medarbejderes behov
- Hvordan man som neurodivergent medarbejder selv kan italesætte sine behov
- Hvordan man skaber en inkluderende arbejdslads ved fx at tilpasse onboardingprogram eller organisationskultur
Der vil ligeledes være tid til, at I som deltagere kan få svar på de spørgsmål, som I måtte sidde med – for der vil helt sikkert være masser at lære om og af hinanden på dette webinar.
Dette er altså webinaret for dig, der arbejder med ledelse, HR, People & Culture, trivsel, rekruttering eller onboarding – og som gerne vil skabe et mere rummeligt og bæredygtigt arbejdsliv for alle dine kollegaer.
Oplægsholder:
Kirstine Rask Lauridsen, Forretningschef for Diversitet og Inklusion, Hans Knudsen Instituttet
Kirstine Rask Lauridsen er chef for Diversitet og Inklusion hos HKI, hvor hun dagligt er ansvarlig for opbygning af HKI’s brand, kundesynlighed og samarbejder samt at sørge for at markedsføre HKI’s kompetencer, resultater og tilbud til målgruppen. Sammen med et team af konsulenter, rådgiver og uddanner Kirstine offentlige og private arbejdspladser om neurodivergens – med fokus på bl.a. ledelse, samarbejde, fastholdelse og rekruttering. Derudover har Kirstine omfattende erfaring på området fra bl.a. Sundheds- og Ældreministeriet og Dansk Sygeplejeråd. Kirstine er uddannet cand.scient.pol. Fra Aarhus Universitet og HD i organisation og ledelse fra Copenhagen Business School.
Om Hans Knudsen Instituttet:
Hans Knudsen Instituttet hjælper mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Det gælder både børn, unge og voksne. I 2005 blev HKI en selvstændig erhvervsdrivende fond med en mission om at hjælpe individet på vej og skabe bærerdygtige resultater – for livet. Det gør de med deres fire arbejdsområder: Beskæftigelse, STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), Sociale indsatser og Kurser til fagprofessionelle. Hans Knudsen Instituttet tilbyder rådgivning, netværk og kurser om et godt arbejdsliv med neurodivergens.
Læs mere om vores tema Diversitet og Inklusion eller andre NOCA-temaer HER.