Kommende Aktiviteter

Arbejdslivets dilemmaer coverbillede
11. august 2025
kl. 09.00 - 11.00  CET

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Tilmeld dig nu!

Arbejdslivets dilemmaer

Hvordan håndterer vi arbejdslivets komplekse udfordringer?

I en tid med stigende krav og konstante forandringer står både HR-professionelle og ledere over for en række dilemmaer i arbejdslivet. Men hvordan navigerer vi bedst i disse udfordringer? Og hvordan kan både HR-professionelle og ledere tage ansvar for at skabe en sund arbejdsplads? Dette undersøger Lene Tanggaard og Joel Haviv på dette event, hvor de deler indsigt fra deres bog Arbejdslivets dilemmaer.

*No-show fee

500 DKK ved afmelding efter 19. september kl. 12:00. Yderligere oplysninger se nedenfor.

Til eventet vil Lene og Joel dykke ned i dilemmaer som mistrivsel, stress, teknologisk forandring, diversitet, kreativitet og ledelse. Så hvis du også vil blive klogere på, hvordan vi kan skabe et arbejdsliv, der både er bæredygtigt og produktivt, og hvordan vi balancerer krav og trivsel, er dette eventet for dig.

Til dette event får du:

  • Indsigt i de mest presserende dilemmaer i det moderne arbejdsliv
  • Perspektiver på, hvordan vi kan nytænke ledelse, samarbejde og HR-strategier
  • Konkrete råd til at håndtere dagligdagens udfordringer på arbejdspladsen
  • Mulighed for at deltage i en dialog med Lene Tanggaard og Joel Haviv

Er du HR-professionel, leder eller blot interesseret i, hvordan vi skaber bedre arbejdspladser? Så tilmeld dig nu og vær med til en inspirerende formiddag fyldt med refleksion, debat og praktiske værktøjer til at håndtere arbejdslivets dilemmaer.

OBS: Dette event afholdes også i Aarhus-området i starten af oktober 2025.

Læs mere om temaet employee experience eller andre NOCA-temaer her.

Speakers:

Lene Tanggaard, Rektor for Designskolen Kolding og Professor ved Aalborg Universitet

Lene Tanggaard er cand.psych., ph.d. og professor ved Aalborg Universitet. Hun har skrevet adskillige bøger om kreativitet og læring samt publiceret en lang række artikler i både danske og internationale tidsskrifter.

Hun holder foredrag i både ind- og udland om kreativitet, innovation og læring og er desuden gæsteforelæser på universiteter verden over. Derudover er hun medlem af flere bestyrelser, herunder Gyldendal og Museumsrådet ved Statens Museum for Kunst.

Lene Tanggaard har skrevet flere bestsellere, herunder I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ, og er nu aktuel med bogen Arbejdslivets dilemmaer.

Joel Haviv, Direktør i NomadConsulting, Adm. Direktør i EdTalk og bestyrelsesformand for People Like Us

Joel er en erfaren leder og rådgiver med ekspertise inden for strategi, digital transformation og kommerciel udvikling. Han er bestyrelsesformand for People Like Us, direktør i NomadConsulting og administrerende direktør i EdTalk. Derudover er han godkendt rådgiver hos SMV Digital, startup-mentor hos Copenhagen Fintech og har en baggrund i ledende stillinger inden for salg, marketing og organisationsudvikling.

Med en stærk forståelse for forretningsudvikling og strategiske partnerskaber arbejder han med at realisere potentialet i digital innovation og forandring. Han har omfattende erfaring med at drive vækstinitiativer, udvikle digitale forretningsmodeller og skabe stærke, tværfaglige teams.

Joel er desuden en engageret foredragsholder og facilitator samt forfatter og er nu aktuel med bogen Arbejdslivets dilemmaer.

*No-show fee

Ved at tilmelde dig dette arrangement accepterer du samtidig NOCAs betingelser vedrørende no-show fee.

For at give flest medlemmer mulighed for at deltage på arrangementet samt for at undgå madspild, har vi brug for at vide, om du deltager, så vi ellers kan give din plads til en anden.

Hvis du derfor afmelder dig efter fristen deadline 7. august kl. 12:00 eller ikke ankommer på dagen, vil du efterfølgende modtage en opkrævning på 500 DKK.

Skulle du blive forhindret, er du altid velkommen til at sende en kollega i dit sted og derved undgå at betale no-show fee. Din kollega skal blot afhente dit navneskilt ved ankomst til arrangementet.