Kommende Aktiviteter

12. november 2024
kl. 10.00 - 11.00  CET

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Sygefravær: Årsager og forebyggelse

Sygefravær er et kritisk fokusområde for mange danske organisationer, da det påvirker både medarbejdernes trivsel og virksomhedens produktivitet. Sygefravær kan relateres til mange faktorer, herunder helbred, psykisk og fysisk arbejdsmiljø, jobkrav og ledelse. Et højt sygefravær kan signalere dybere organisatoriske udfordringer som stress og utilfredshed i arbejdsmiljøet. I en tid, hvor medarbejdertilfredshed og trivsel er i fokus, er det essentielt at kunne forstå og håndtere årsagerne til sygefravær. 

Vi inviterer dig til et spændende webinar med Jesper Kristiansen, seniorarbejdsmiljøforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som vil dele sin viden om sygefravær og arbejdsmiljø. Jesper har omfattende erfaring med forskning i, hvordan arbejdsmiljø og organisatoriske faktorer påvirker sygefraværet i danske virksomheder, og hvordan et ringe arbejdsmiljø kan føre til mistrivsel og stress, som kan føre til sygefravær – og således til økonomiske konsekvenser for hele organisationen. 

Deltag i dette webinar, hvor vi vil dykke ned i: 

  • En dybere forståelse af årsagerne til sygefravær, og hvad arbejdspladsen kan gøre for at forebygge og håndtere sygefravær.  
  • Facts om kort, mellemlangt og langt sygefravær  
  • Betydningen af det psykosociale arbejdsmiljø for sygefraværet  
  • Sygefraværs- og –nærværskulturer på arbejdspladsen  
  • Ledernes perspektiver på forebyggelse og håndtering af sygefravær.  

Vi ser frem til at byde dig velkommen til en time med værdifuld viden og konkrete værktøjer til at forbedre din arbejdsplads, når det kommer til forebyggelse og håndtering af sygefravær. 

Jesper Kristiansen, Seniorforsker, NFA

Jesper Kristiansen er seniorforsker i arbejdsmiljø hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Han er ph.d. og cand.scient. i biokemi – og har derfor en helt særlig interesse i biomarkører og –indikatorer for stress samt de psykologiske, kognitive og adfærdsmæssige ændringer, der kan opstå i forbindelse med stress. Jesper er tilknyttet området for psykosocialt arbejdsmiljø samt arbejdsulykker og sikkerhedskultur i NFA, hvor han bl.a. forsker i håndteringen af sygefravær, arbejdsrelaterede mentale helbredsproblemer og forebyggelsesindsatser for sygdom og sygefravær på arbejdspladser.

Tilmeld dig i dag og tag det første skridt mod en mere sund og tilfreds arbejdsstyrke.

Læs mere om NOCA temaet Employee Relations – eller se en oversigt over samtlige NOCA temaer HER.