Technostress: Digital stress på arbejdspladsen
Er din organisation rustet til at håndtere digital stress? Sådan forstå, identificerer og håndterer du technostress – for en sundere og mere effektiv organisation.
Digitaliseringen har revolutioneret vores arbejdsplads, men dens fremmarch har også en bagside. Digital stress – også kaldet technostress – er et stigende problem, der kan føre til alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser som træthed, hovedpine og nedsat trivsel. Og for HR-professionelle rejser det et vigtigt spørgsmål: Hvem har ansvaret for at tackle technostress – og hvordan kan vi skabe en sund balance mellem teknologi og trivsel?
I dette webinar får du indblik i den nyeste forskning fra Ph.D. og cand.it. Raluca A. Stana, hovedforfatter til den aktuelle bog “Digital stress på arbejdspladsen”. Raluca deler konkrete værktøjer og løsninger, der kan hjælpe HR-medarbejdere med at tackle technostress og fremme en arbejdsplads, hvor teknologi er en hjælp og ikke en hindring.
På dette webinar kommer du til at høre om:
- Hvad digital stress er
- Hvordan digitalisering kan bidrage til stress på arbejdspladsen
- Hvilke praksisser, der kan føre til digital stress
- Case-eksempler på technostress fra den virkelige verden
- Konkrete handlinger og tiltag, der kan iværksættes for at mindske digital stress på din arbejdsplads
Bogen “Digital stress på arbejdspladsen” kan fungere som håndbog for ledere og medarbejdere, som kortlægger den sammenhæng, der er mellem digitalisering og stress. Den kan hjælpe dig som HR og People professionel med at identificere og håndtere technostress og få et balanceret brug af teknologi og således styrke trivslen i din organisation.
På vores webinar får du et indblik i forskningen på området samt inspiration til hvordan du kan hjælpe din organisation med at navigere sikkert gennem udfordringerne – og fordelene – ved digitalisering.
Raluca A. Stana, Ph.D., adjunkt og forsker
Raluca er Ph.D. og cand.it. Fra IT-Universitetet i København. Før dette har hun læst på Academy of Economical Studies i Bucharest og Københavns Erhvervsakademi. I arbejdet med sin Ph.D. har hun forsket i den stigende tendens til digital stress. Siden 2022 hun været tilknyttet Roskilde Universitet som Assistant Professor, hvor hun underviser – og forsker – i technostress, digital ledelse, organisation og digitalisering. Hun er ejer af the Technostress Knowledge Centre, og i november 2024 udgav hun med sin medforfatter bogen ”Digital stress på arbejdspladsen” og sætter med den fokus på fænomenet technostress. Raluca er én af de førende eksperter i technostress herhjemme og afholder løbende oplæg og workshops på området
Tilmeld dig nu og få essentiel viden om fænomenet technostress – så du kan tage de nødvendige forholdsregler for at undgå, at det udvikler sig unødvendigt i din organisation.
Vil du læse endnu mere om Employee Experience eller se vores kommende og tidligere events på området? Så klik HER.