Kommende Aktiviteter

13. marts 2026
kl. 09.00 - 10.30  CET

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Tilmeld dig nu!

Udvikling med mening

Hvordan skaber vi feedback, der virkelig rykker?

Hvordan skaber vi arbejdspladser, hvor udvikling ikke er et ekstra lag – men en naturlig del af den måde, vi samarbejder og løser opgaver på?

I en tid præget af højt tempo, kompleksitet og konstante skift bliver feedback en af de vigtigste drivkræfter for både organisatorisk og personlig udvikling. Alligevel rammer hverdagens feedback ofte skævt: Vi taler forbi hinanden eller misforstår intentioner – ikke fordi vi vil det, men fordi vores mindset ubevidst farver både dialogen og fortolkningen. Og dermed spænder det ben for den læring, vi forsøger at skabe.

I dette webinar dykker vi ned i en ny tilgang til feedback, der er inspireret af moderne udviklingspsykologi – særligt Robert Kegans arbejde med voksenudvikling og tankerne om Bevidst Udviklende Organisationer.Vi undersøger hvordan vi som ledere, HR-professionelle og kolleger kan skabe kultur, relationer og samtaler, der får mennesker til at vokse – og hvor læring får lov til at være meningsfuld, bæredygtig og forankret i praksis.

Hvad tager du med fra sessionen?

  • Hvordan påvirker mindset kvaliteten af vores feedback og samtaler?
  • Hvad skal der til for at skabe en udviklingskultur, der både styrker trivsel, performance og psykologisk tryghed?
  • Hvordan bliver feedback et fælles refleksionsrum, der åbner for ny forståelse, fremfor en vurdering, der lukker samtalen ned?
  • Hvilke greb, værktøjer og psykologiske indsigter kan I bruge direkte i jeres egen praksis, når I vil styrke læring og udvikling i hverdagen?

Indholdet i webinaret tager afsæt i bogen Udvikling med mening – feedback, der rykker organisationer og mennesker.

Med tak til Dansk Psykologisk Forlag kan du nu bruge koden NOCAUDVIKLING og købe Michael og Carolines bog med 25%, hvis du køber fra dette Udvikling med mening – Dansk Psykologisk Forlag

(Koden gælder fra nu til og med d. 20.03.2026)


Oplægsholder

Michael Martini, Erhvervspsykolog, forfatter og fagjournalist

Michael er erhvervspsykolog, ph.d. og fagjournalist med en master i business coaching. Michael rådgiver ledere og organisationer i udviklingskultur, samarbejde og lederkommunikation, og arbejder til daglig med ledelsesudvikling på Aarhus Universitet. Desuden er Michael konfliktmægler og ekstern lektor ved Psykologisk Institut, Syddansk Universitet.

Caroline Ahlgren Tøttrup, Specialist i arbejds- og organisationspsykolog og forfatter

Specialist i arbejds- og organisationspsykologi med mere end 20 års erfaring i at styrke ledelse, samarbejde og strategisk udvikling i komplekse organisationer. Caroline arbejder praktisk og jordnært med at skabe udviklingsmiljøer, hvor mennesker kan bringe deres bedste i spil, og har ledet omfattende udviklingsprogrammer, hvor feedback har haft en central rolle og drivkraft