
EGODYR – Hvorfor din stræben efter succes fører til fælles fiasko
Egoet spiller en større rolle i vores arbejdsliv, end vi ofte erkender. Det påvirker vores evne til at samarbejde, skabe tillid og træffe gode beslutninger. I HR og ledelse ser vi ofte, hvordan ego kan føre til forsvarsmekanismer, konflikter, beslutningsblindhed og manglende vidensdeling – udfordringer, der kan hæmme både trivsel og performance i organisationer.
I sin nyeste bog “Egodyr”, opfølgeren til bestselleren “Når flokdyret fejler”, dykker psykolog Henrik Tingleff ned i, hvordan vores instinktive adfærd kan spænde ben for de gode relationer, vi stræber efter – også i arbejdslivet. I dette webinar vil Henrik udfolde bogens centrale indsigter og give konkrete værktøjer til, hvordan vi som HR-professionelle og ledere kan håndtere egoets indflydelse på arbejdskulturen.
Dette webinar giver dig mulighed for at:
- Forstå, hvordan egoet påvirker samarbejde, beslutningstagning og ledelse.
- Identificere typiske ego-mekanismer, der skaber konflikter og organisatoriske barrierer.
- Lære strategier til at arbejde konstruktivt med egoet – både hos dig selv og i organisationen.
- Få indsigt i, hvordan HR kan understøtte en kultur, hvor psykologisk tryghed og samarbejde trives.
Med “Egodyr” bygger Henrik videre på indsigterne fra “Når flokdyret fejler” og giver nye perspektiver på, hvordan vi kan navigere i egoets udfordringer i både arbejdsliv og ledelse. Læs bogen inden webinaret – Find bogen her: Egodyr af Henrik Tingleff kan købes her.
Du kan desuden købe forgængeren ”Når flokdyret fejler”. Find bogen her: Når flokdyret fejler af Henrik Tingleff kan købes her.
Henrik Tingleff, Autoriseret psykolog, forfatter og efterspurgt foredragsholder
Henrik har speciale i adfærdspsykologi og menneskelig beslutningstagning. Han har i mange år arbejdet med, hvordan vores instinkter og psykologiske mekanismer påvirker vores handlinger – både individuelt og i organisationer.
Henrik er kendt for sin evne til at formidle kompleks viden på en letforståelig og engagerende måde. Gennem sin erfaring som psykolog og foredragsholder har han hjulpet ledere, HR-professionelle og organisationer med at forstå og navigere i de psykologiske mekanismer, der præger vores adfærd – ofte med en blanding af skarp indsigt, praktiske eksempler og humor.
Se aktiviteter inden for samme tema her, eller læs mere om NOCA’s tema “Learning and Development“.