Kommende Aktiviteter

17. juni 2014
kl. 14.00 - 17.00  

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Ledelse i en uforudsigelig tid & Reception

Tirsdag d. 17. juni fylder NOCAs direktør Per Geisler Hansen 60 år. Dette vil vi gerne fejre med et fagligt arrangement på bedste NOCA vis. Som formand for NOCA vil jeg vil derfor gerne invitere dig til en mini-konference den 17. juni fra kl. 14.00 til 16.00 med efterfølgende reception.

“Ledelse i en uforudsigelig tid”

De seneste år – og ikke mindst lige nu – er behovet for og kravene til god ledelse øget markant. Og den gode ledelse skal i stigende grad udføres i en uforudsigelighed, hvor det er svært at se meget langt frem og hvor beslutninger derfor træffes på et ikke altid tilstrækkeligt grundlag. Dette stiller store krav til de ledere, der skal navigere i denne usikkerhed og som skal lede store organisationer gennem store udfordringer til gode resultater. Der er mere end nogensinde før brug for at skabe balance i ledelsen. Kom og hør to topledere fortælle om, hvordan de med hver sin tilgang forholder sig til ledelse i en uforudsigelig tid.

Mød Stine Bosse og Lars Stensgaard Mørch

Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere bankdirektør i Danske Bank og Head of Business Banking Lars Stensgaard Mørch og formand for Det Kongelige Teater Stine Bosse, der begge vil holde et indlæg om det, der optager dem allermest i ledelse.

Program for dagen:

14.00 Velkomst og Introduktion til dagen v/ Lars Malmberg
14.15 Ledelse i en udfordrende tid v/ Lars Stensgaard Mørch
15.00 Pause
15.15 Bossen – om balance i ledelse v/ Stine Bosse
16.00 Afslutning af konferencen/ Velkommen til reception

Lars Stensgaard Mørch

Ledelse i en udfordrende tid
Lars er Bankdirektør i Danske Bank og Head of Business Banking. Danske Bank har, som en del af den finansielle sektor, haft sine udfordringer under og i kølvandet på finanskrisen og har i den seneste tid haft sine egne udfordringer, der har stillet store krav til Bankens ledelse. Som medlem af bankens direktion spiller Lars en væsentlig rolle i den forandringsproces, som banken gennemgår i disse år. Lars vil i sit indlæg tale om ledelse i en udfordrende og uforudsigelig tid.
Kl. 14:15 – 15:00

Stine Bosse

Bossen – om balance i ledelse
Den største kunst inden for ledelse er efter Stines mening at finde den rette balance. For Stine er balance et nøgleord for både høj indtjening, glade kunder, sunde arbejdspladser og forholdet til det omgivende samfund. Hør Stine tale om at skabe balance i ledelse og få de vigtigste pointer fra hendes nye bog “Bossen – balance i ledelse”
Kl. 15:15 – 16:00

Fødselsdagsreception for Per Geisler Hansen – 60 år

Efter konferencen afholder vi reception i anledningen af Per’s 60 års fødselsdag. Bliv til et glas vin eller vand med fødselaren og plej dit NOCA-netværk denne eftermiddag. Vi håber at se rigtig mange af jer til hyggeligt samvær.
Kl. 16:00 – 17:00

Jeg glæder mig til at byde velkommen til en både faglig og hyggelig eftermiddag i NOCA.

De bedste hilsner
Lars Malmberg
Formand for NOCAs Bestyrelse

 Du kan læse mere om ‘Learning and Development’ her!