Kommende Aktiviteter

26. august 2025
kl. 09.00 - 10.00  CET

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Tilmeld dig nu!

Krydspres for førstelinjeledere

Når ledelse bliver en umulig balancekunst

Hvordan leder man med autoritet, overblik og menneskelig forståelse – når alt og alle trækker i én fra hver sin retning?

Mange ledere – særligt førstelinjeledere i produktion – befinder sig i dag i et vedvarende krydspres: De skal levere på ambitiøse mål, overholde omfattende regler og standarder, og balancere hensyn mellem forskellige aktører som medarbejdere, kunder, kvalitetskontroller og tillidsrepræsentanter. Det er ikke kun et spørgsmål om travlhed og mange krav, men om værdier, der trækker i forskellige retninger – og som skal afvejes og forhandles i en kompleks virkelighed, hvor svaret sjældent er entydigt.  

Men hvad gør de dygtigste ledere, når de står i det her krydspres? Og hvordan kan HR og topledelse støtte dem bedre?

Det dykker vi ned i på dette webinar med Charlotte Dadelborg Thomsen og Anders Trillingsgaard fra UKON. Sammen kombinerer de den nyeste forskning fra et igangværende ph.d.-projekt og mange års praksiserfaring – og giver dig konkrete modeller og handlemuligheder med hjem.

Om forskningsprojektet

Charlotte er netop i gang med sin erhvervs-ph.d., hvor hun undersøger, hvordan førstelinjeledere i én af Danmarks førende medicinalvirksomheder oplever og håndterer krydspres i deres daglige arbejde.   Indtil nu har projektet vist, at krydspres ofte opstår i spændingsfelter mellem f.eks. værdier og styringslogikker eller mellem standardisering og lokal dømmekraft. Disse spændinger kan skabe væsentlige ledelsesmæssige belastninger.

Tidligere forskning har ofte haft fokus på ledernes individuelle håndteringsstrategier, men nu undersøger Charlottes projekt, hvordan man kan udarbejde kollektive strategier for ledelsen, der kan skabe et rum for at dele dilemmaer, udvikle en fælles forståelse og koordinere de mest optimale beslutninger. Med andre ord hvordan man gør ledelsen til en fælles praksis frem for et individuelt ansvar.

Dette webinar er for dig, der ønsker at blive klogere på:

  • Hvilke krydspres ledere typisk oplever og hvad det i virkeligheden handler om
  • Hvilke modeller vi kan bruge til at forstå det
  • Hvilke strategier ledere benytter sig af for at løse, bearbejde og rumme krydspres sammen. Hvad sker der konkret? Hvad gør de bedste? 
  • Hvordan ledere, HR og topledelsen skal og kan hjælpe særligt førstelinjeledere i krydspres

Tilmeld dig og lær meget mere om forskningen på området for krydspres blandt ledere og hvordan man som en del af HR eller topledelse kan understøtte førstelinjeledernes balancegang.

Speakers:

Charlotte Dadelborg Thomsen, Psykolog og erhvervsforsker, UKON

Charlotte Dadelborg Thomsen er psykolog fra Syddansk Universitet. Lige nu arbejder hun som erhvervsforsker hos UKON i forbindelse med sin erhvervs-ph.d., hvor hun undersøger krydspresset hos førstelinjeledere i produktionsvirksomheder. Charlottes primære forskningsinteresser er relationer og dynamikker, og mere specifikt dynamikken mellem leder, medarbejder og organisation. Charlotte har arbejdet som visiterende og klinisk psykolog hos Prescriba, hvor hun blandt andet har gennemført krisesamtaler, undervist i krisehåndtering og haft ansvar for koordinering af virksomhedens kriseberedskab. Derudover har hun rådgivet eksterne virksomheder om arbejdsrelaterede belastninger og håndtering af kriser.

Anders Trillingsgaard, Leadership Author & Executive Advisor, UKON

Anders Trillingsgaard har været en del af UKON i mere end 18 år. Han startede som Management researcher i forbindelse med sin erhvervs-ph.d. fra Aalborg Universitet, og er nu Leadership Author og Executive Advisor, hvor han bl.a. beskæftiger sig med ledelses- og forretningsudvikling, karriererådgivning og talentudvikling. Han har en dybdegående indsigt i – og erfaring med – udvikling af ledelsesteam, og er meget optaget af at skabe mere ledelseskraft på nye og anderledes måder, hvilket han bl.a. gør i form af sine foredrag og som forfatter. Anders er desuden autoriseret psykolog og har mere end 20 års konsulenterfaring samt international erfaring fra bl.a. Center for Creative Leadership i North Carolina, USA.

Læs mere om vores tema Leadership Development eller alle de andre NOCA-temaer HER.