Læringsmetoder i forskellige kontekster
Kom og vær med til et spændende møde i VL-gruppen for Strategisk Kompetenceudvikling den 21. November kl. 11.00 til 16.00 hvor vi sammen sætter fokus på læringsmetoder i forskellige kontekster. Hvad virker/ virker ikke – hvornår?
VELUX er vært og sætter rammen for mødet, der tager udgangspunkt i deres forestående udfordringer.
Temaet for mødet er:
Læringsmetoder
VELUX skal primo 2014 igangsætte et nyt lederudviklingsprogram for Top100 i VELUX gruppen. Forankring i de strategiske initiativer er sikret, overordnet struktur for programmet er lavet, og temaerne er defineret. Læringselementer er valgt (men endnu ikke udarbejdet) ud fra generelle principper om “High-impact-learning”.
Inden den konkrete udvikling af indhold og metoder i de enkelte læringsmetoder gør HR sig overvejelser, om hvordan de læringsmæssigt bedst matcher nogle af de “nye” kompetencer, der er essentielle for global ledelse. På sidste NOCA-møde talte vi bl.a. om:
• Global collaboration
• Building trust
• Dealing with complexity, ambiguity and paradoxes
Og vi havde andre ord, der måske nærmer sig personlighedstræk; ydmyghed, optimisme, holistisk, beslutsom, energisk…
Spørgsmål:
• Hvilke læringsmetoder egner sig bedst til udvikling af globale ledelseskompetencer?
• Hvis personlighedstræk er (mere) afgørende, hvad betyder det så for læringsindsatsen?
• Èt program, mange kulturer præsenteret – hvad betyder det for valg af læringsmetoder?
• Hvordan forankres læringen bedst muligt i en global organisation? (individuelle kompetencer/organisatorisk kapabilitet)
Ulrik Brandi, lektor og ph.d. i organisatorisk læring ved Aarhus Universitet, vil deltage i mødet med en kort præsentation af, hvordan man teoretisk forstår, hvordan organisationer opbygger, organisere og tilpasser deres viden, færdigheder og rutiner.
Mødet afholdes hos:
VELUX A/S
Ådalsvej 99
DK-2970 Hørsholm
Klik her for at lære mere om NOCAs tema “Learning and Development“!