Kommende Aktiviteter

21. oktober 2025
kl. 09.00 - 10.00  CET

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Tilmeld dig nu!

Lederudvikling i vandrestøvler

Ud af mødelokalet – ind i naturen: Kan vandrestøvler give ny retning for lederudvikling?

Forestil dig et lederudviklingsforløb uden PowerPoints, whiteboards eller konferencelokaler. I stedet: vandrestier, frisk luft og dybe samtaler i bevægelse.

I en tid hvor mange taler om regenerativ ledelse, relationel kapacitet og behovet for at genforbinde mennesker med formål og fællesskab – er det oplagt at gentænke hvordan vi udvikler ledere.

På dette webinar stiller vi skarpt på en ny tilgang til ledelsesudvikling: Ledernetværk i vandrestøvler. Et forløb, hvor ledere mødes til faglig inspiration og refleksion i naturen.

På dette webinar inviterer chefkonsulent Jakob Aagaard Mortensen dig med bag om idéen, forløbet og erfaringerne fra tre allerede afholdte netværk og de mange flere som er i gang og undervejs i Skatteministeriets koncern – med ca. 900 ledere og 13.000 medarbejdere. Du får et ærligt indblik i både udbytter og benspænd – og inspiration til, hvordan I selv kan arbejde med mere levende og nærværende formater for lederudvikling.

Vi kommer bl.a. ind på:

  • Hvor starter man, hvis man vil tænke lederudvikling anderledes?
  • Hvordan blev Ledernetværk i vandrestøvler designet og tilpasset undervejs?
  • Hvilke konkrete erfaringer og læring har forløbene skabt?
  • Hvordan kobles naturoplevelser med organisatoriske mål og ledelsesstrategier?
  • Hvordan kan naturbaserede formater styrke trivsel, ledelsesidentitet og arbejdsglæde?

Målgruppe: HR professionelle, ledelsesudviklere, interne konsulenter og alle med interesse for eksperimenterende HR formater.

Jakob Aagaard, Chefkonsulent i HR-udvikling hos Administrations- og Servicestyrelsen

Jakob har en baggrund i politiet og en masteruddannelse i Business Coaching. Han har tidligere bl.a. været L&D Manager i IKEA Danmark og HR- Mgr. I IKEA Australien. Jakob er grundlægger af Walk to Explore, som coacher ledere og faciliterer lederudvikling gennem vandreture i ind- og udland. Mere end 800 ledere har været med på et af Jakobs Walk to Explore forløb siden 2014. Om ”Ledernetværk i vandrestøvler” udtaler Jakob; ”jeg føler mig enormt privilegeret over, at være en del af et stærkt konsulentteam, der tilbyder lederudvikling til lederne i SKM regi´. Det her forløb vidner om, at vi har modet til at tænke ud af boksen, og gå nye veje i bestræbelserne på, at tilbyde meget forskellige forløb, for at understøtte lederne i Skatteministeriets koncern”.


Klik her og se lignende aktiviteter inden for teamet “Learning & Development“.