Organisatorisk læringsmiljø
– en overset forudsætning for integration af ny viden og færdigheder
Organisationer med et sundt læringsmiljø får markant mere ud af deres arbejde med og investering i kompetenceudvikling.
I organisationer med høj læringskapacitet er de rette forudsætninger til stede for at ny viden og færdigheder reelt kan omsættes i praksis. Høj læringskapacitet kendetegnes ved organisationens vilje og evne til at forbedre kendte arbejdsrutiner, lyst til at lære nyt og forbedre kompetencerne.
Og organisatorisk læringskapacitet kan faktisk måles. Djøf har sammen med Aarhus Universitet udviklet en forskningsbaseret metode til at måle forskellige aspekter af organisationers læringskapacitet, som netop er tilpasset dansk arbejdskultur. Metoden kan pege på, hvor der kan sættes ind for at gøre en organisation modtagelig for ny viden.
På dette Noca-møde inviterer Djøf til en dag med spot på organisatorisk læringsmiljø. Du stifter bekendtskab med metoden og får selv mulighed for at afprøve en mini-udgave af Djøfs læringstest. Djøf giver dig resultaterne af en helt ny måling af læringsmiljøet i forskellige virksomhedstyper, -størrelser og brancher. Og du får mulighed for at høre om Region Hovedstadens Psykiatris erkendelser og videre arbejde med deres interne organisatorisk læringsmiljø ud fra Djøfs læringstest.
Program
Velkomst / præsentation af Djøf
Scenen sættes + de teoretiske overvejelser
Grunde til Djøf’s undren
Samarbejdet med DPU
Deltagerene udfylder mini-test – dialog/refleksion ved bordene
Pause
Udfoldelse af resultaterne af den nye måling af læringsmiljøet
Dialog/refleksion ved bordene omkring den måling af læringsmiljøet
Frokost
Case: Lunden
Oplæg med henholdsvis leder og medarbejdervinkel
Hvad er allerede igangsat – og hvad har reaktionerne/erfaringerne været?
Spørgsmål fra Djøf
Hvordan tænker NOCA netværket at vi kan arbejde med dette ledelsesmæssigt?
Hvordan kan dette bruges hjemme i jeres egen organisation?
Hvordan kan dette formidles?
Afrunding
I denne møderække sætter vi fokus på læring. På dette møde fokuserer vi på forudsætningen for læring i organisationen. På næste møde sætter vi fokus på effekten af læring og siden vender vi tilbage til hvordan vi på de enkelte aktiviteter kan øge læring ved bevidste valg om pædagogisk metode tilpasset den konkrete kontekst og organisationens læringsparathed.
Kom og vær med til at skabe læring.
Hvornår?
31.08.2015
Kl. 10.00 – 14.00
Hvor?
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Lær mere om ‘Organisational Development and Design’ lige her!