Kommende Aktiviteter

27. august 2025
kl. 09.00 - 10.15  

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Tilmeld dig nu!

Skab nærvær og retning – også når mødet foregår bag en skærm

Deltag i et webinar fyldt med greb til at skabe energi, produktivitet og nærvær i dine online møder.

Hvordan skaber vi resultater og træder i karakter som facilitator på onlinemøder? Hvad kræver det af os som ledere, HR-professionelle og mødefacilitatorer til at skabe engagementet, sikrer klar retning og skaber ægte nærvær, når vi mødes online? Og hvordan undgår vi, at de samme få stemmer tager ordet – mens resten slår lyden fra og melder mentalt ud? Det er nogle af de spørgsmål vi skal takle på dette webinar.

Online møder er blevet hverdag. Men det betyder ikke, at vi nødvendigvis er blevet gode til dem. Tværtimod oplever mange, at energien daler, møderne mister fokus, og samarbejdet over tid bliver sværere.

Med konkrete metoder, skarpe pointer og masser af praksis viser Kenneth Agerholm, hvordan du:

  • Skaber en tydelig struktur og naturlig variation i tilbagevendende skærmmøder
  • Bruger chat, breakout rooms og andre online værktøjer til at styrke deltagelse og ejerskab.
  • Aktiverer de mindre talende – og balancerer dem, der fylder mest.
  • Samarbejder med ledelsen om klare mødenormer og en fælles Code of Conduct
  • Oversætter klassiske faciliteringsprincipper til den online mødevirkelighed

Webinaret er hands-on og levende. Du får selv mulighed for at prøve nogle af de greb, Kenneth demonstrerer undervejs – så du går derfra med både inspiration og konkrete værktøjer til dine egne møder bag skærmen.

Vi slutter af med en frivillig open mic-session på 15 minutter, hvor du kan stille spørgsmål og dele dine egne erfaringer med Kenneth og de andre deltagere.

Hvem er det for?

HR-professionelle, ledere og alle, der faciliterer – eller understøtter facilitering af – online møder og samarbejdsprocesser.

Kenneth Agerholm, Partner og Co-founder FLOK, Foredragsholder, og medforfatter på ”Den Faciliterende Leder”

Kenneth Agerholm er partner i FLOK og har i mere end 20 år arbejdet med facilitering, ledelsesudvikling og organisationsforandringer. Han har co-forfattet bøgerne Facilitering (2021) og Den Faciliterende Leder (2025), og er optaget af, hvordan ledere og organisationer kan navigere i kompleksitet og skabe varige forandringer gennem faciliterende lederskab.

I FLOK rådgiver han både store danske og internationale organisationer i at drive transformation, facilitere samarbejde på tværs og designe involverende events og læringsformater. Han har stået bag mere end 200 workshops og 50 større events inden for bl.a. innovation, ledelse og bæredygtighed, og bringer altid både struktur, kreativitet og engagement med ind i sine processer.

Glæd dig til en energifyldt formiddag med nye vinkler på mødeledelse, når vi ikke sidder i samme rum.
Tilmeld dig nu – og få nye greb til at løfte dine online møder.

Klik her for at læse mere om, og se kommende arrangementer inden for NOCA temaet “Learning and Development“.