Kommende Aktiviteter

12. juni 2014
kl. 13.00 - 16.30  

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Videncafé på Syddansk Universitet – Mød seneste HR forskning

Brobygning mellem forskning og praksis

Som tidligere annonceret introducerer NOCA nu en ny aktivitet, der skal sætte yderligere fokus på brobygningen mellem forskning og praksis indenfor HR. Da netop brobygning mellem forskning og praksis indenfor HR er et af NOCAs hovedformål, er vi glade for, at vi nu i samarbejde med Syddansk Universitet kan starte endnu et nyt kapitel op i NOCAs virke og håber at se rigtig mange af jer til denne og efterfølgende aktiviteter. Det er planen at gennemføre to videncaféer om året og der vil således også blive en i efteråret.

Den 12. juni afholdes således NOCAs første Videncafé på Syddansk Universitet, hvor Lektor Jeanette Lemmergaard og Lektor Alex Pedrosa vil præsentere noget af deres nyeste forskning for NOCAs medlemmer:

HR – måling og effektivitet

Ja, det er muligt meningsfyldt at måle på de menneskelige ressourcer! Selvom det er vanskeligt at måle såvel en direkte og umiddelbar effekt som en mere indirekte effekt af et HR-tiltag, er det væsentligt – og nødvendigt – ikke mindst fordi de menneskelige ressourcer er nutidens og fremtidens vigtigste aktiv.
Lektor Jeanette Lemmergaard – Institutleder og forskningsgruppeleder Institut for Marketing & Management

Innovation Management

Vækst og forretningsudvikling er i fokus for danske erhvervsvirksomheder og arbejdspladser, men de seneste år har der været svære vilkår for det. Det stiller i højere grad krav om en tydelig ledelse og fokus på den enkelte medarbejders innovative kompetencer og hvordan disse kompetencer kan spille sammen med kompetencer hos partnervirksomheder. Oplægget stiller skarpt på hvad innovationsledelse er og den fornyede fokus på medarbejder-drevet innovation. Oplægget viser bl.a. hvordan ledelsen kan understøtte den enkelte medarbejders innovative kompetencer igennem træning og efteruddannelse og ikke mindst hvordan sådanne initiativer understøtter samarbejde med andre virksomheder og gavner virksomhedens innovative performance.
Lektor Alex Pedrosa, lektor ved CENTRE for Integrative Innovation Management, Institut for Marketing & Management

På dagens Videncafé bliver vi præsenteret for ypperlig forskning indenfor HR og innovationsledelse, og vi får mulighed for at stille spørgsmål og debattere med forskerne og med hinanden.

Program
13.00 – 13.00 Ankomst 
13.30 – 14.00 Joint Welcome
14.00 – 15.00 Innovation management v/ Alex Pedrosa
Spørgsmål og debat
15.15 – 16.00 HR – måling og effektivitet v/ Jeanette Lemmergaard
Spørgsmål og debat
16.15 – 16.30 Opsamling og tak for i dag v. NOCA
Networking

Hvornår?
D. 12. juni
Kl. 13.00 – 16.30

Hvor?
Syddansk Universitet
Campusvej 55 – KUBEN
5230 Odense M
Mødet foregår i KUBEN, som ligger umiddelbart til højre for indgang S.
Se kort her

Du kan lære mere om NOCAs tema ‘Learning and Development’ lige her!