Kommende Aktiviteter

11. august 2026
kl. 09.00 - 10.00  CET

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Tilmeld dig nu!

Skalering af ansættelsesprocessen – hvordan skaber vi en fælles løsning uden at miste fleksibiliteten?

Hvordan går man fra en lokal HR-løsning til en regional standard på tværs af en kompleks organisation med flere enheder, forskellige arbejdsgange og tusindvis af medarbejdere uden at skabe unødigt bureaukrati eller miste kvaliteten undervejs?

Til dette webinar sætter vi fokus på, hvordan Region Syddanmark har arbejdet med at standardisere og digitalisere ansættelsesprocesser på tværs af organisationen. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Vejle ser vi nærmere på, hvordan automatisering, integrationer og workflows kan skabe mere effektive processer, bedre kandidatoplevelser og mindre administrativ kompleksitet.

Vi dykker blandt andet ned i:

  • Hvordan man skalerer en lokal HR-løsning til en regional standard og samtidig styrker workflows, samarbejde og kandidatoplevelsen på tværs af organisationen
  • Hvordan man balancerer behovet for standardisering med lokale arbejdsgange og governance i en decentral organisation, integrationer og automatisering af bl.a. autorisationer, attester og dataflows
  • Typiske faldgruber i store transformationsprojekter

Undervejs får vi indblik i en konkret case, hvor en ny digital ansættelsesløsning har effektiviseret processerne omkring ansættelser af blandt andet sundhedspersonale. Løsningen håndterer i dag alt fra opslag i autorisationsregistre og indhentning af børne- og straffeattester til automatiseret dataflow mellem rekrutterings- og personalesystemer.
Samtidig ser vi frem mod næste skridt i medarbejderrejsen: onboarding, adgangsstyring, ændringer i ansættelsesforhold og AI-assistenter, der kan understøtte både HR-arbedet og ledernes beslutningsprocesser.
Webinaret kommer også omkring de organisatoriske perspektiver:
Hvordan gør man organisationen klar til nye workflows og teknologier? Hvordan arbejder man med governance, user-design og forandringsledelse i praksis? Og hvad kræver det at skabe ro på driften, mens man transformerer?

Hvem bør deltage?
Webinaret er relevant for HR-professionelle, Talent Acquisition-specialister, HR Operations, digitaliserings- og transformationsansvarlige samt ledere, der arbejder med skalering, automatisering og udvikling af HR-processer i komplekse organisationer.

Jesper Stockmarr, HR Afdelingschef, RegionSyddanmark

Jesper Stockmarr er HR Afdelingschef i Region Syddanmark, hvor han arbejder med strategisk HR, arbejdsmiljø, trivsel, rekruttering og organisatorisk udvikling i en kompleks offentlig organisation. Han har stor erfaring med at drive digitalisering og forandringsprocesser med fokus på både drift, governance og den menneskelige dimension i transformationer.
Jesper er kendt for sin evne til at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete og anvendelige løsninger samt skabe fremdrift i organisationer præget af mange interessenter og forskellige behov. Han arbejder i krydsfeltet mellem HR, ledelse og digitalisering og har blandt andet været med til at styrke digitale HR-processer og standardisering på tværs af Region Syddanmark.
Derudover er han aktiv i flere faglige netværk og bestyrelser, herunder Work. Live. Stay., Digital Workforce Board, og Foreningen af Offentlige HR-chefer, hvor han bidrager til udviklingen af fremtidens HR- og organisationspraksis.