Hvordan kan organisationer skabe deres Employer Brand på en hurtig og effektiv måde?
Hvordan kan organisationer skabe deres Employer Branding på en hurtig og effektiv måde?
Lær hvordan man laver sprints i HR
En organisations brand er, hvad brugerne forbinder dem med.. Men lige så vigtigt er virksomhedens Employer Brand. Employer Brandet er med til at tiltrække nye medarbejdere men er også internt rettet og binder organisationen sammen.
Det bliver sværere og sværere for organisationer at opretholde eller etablere væsentlige konkurrencefordele. En af de få tilbageblevne muligheder for at differentiere sig og skabe sig afstand til konkurrenter er medarbejderne.Derfor ser vi også, at flertallet af organisationer i verden arbejder systematisk med deres Employer Brand.
Opbygningen af en virksomheds Employer Brand kan dog være en langsommelig proces, som vi sjældent har tid til at vente på. Derfor begynder flere organisationer at bruge den agile tankegang til at nå deres mål endnu hurtigere. En af disse agile metoder er at køre en sprint.
Vær med:
Vær med når vi mødes online d. 31. januar for at høre om Nets agile arbejde med deres Employer Brand. Nets startede deres Employer Brand rejse helt fra bunden af, og skulle derfor bygge alle elementer op. Opbygningen af et Employer Brand er noget, der nemt tager 2-3 år, men Nets havde et ønske om at accelerere processen med at definere Nets Employer Value Proposition, Employer Promise samt visuelle koncept. Derfor besluttede de sig for at udvikle dette via to Employer Brand Sprints. Den første havde fokus på at udarbejde Nets EVP og visuelle identitet. Herefter afholdte de endnu en sprint, hvor de producerede hele billedbiblioteket og alle de konkrete tekster, der skulle anvendes i forbindelse med lanceringen af deres Employer Brand.
Kom og stil de gode spørgsmål. Her er nogle af vores:
- Hvordan kommer man godt i gang?
- Hvor hurtigt kan man udarbejde et godt Employer Brand?
- Hvad er barriererne?
- Og hvad kræver det i form af daglige håndtering?
Disse og mange andre spørgsmål vil vi adressere på dette møde i kyndigt selskab med Lars Novrup og Dorthe Hvid– og ikke mindst dig.
Hvad betyder Employer Branding for dig og din virksomhed?
Mødet vil være stærkt interaktivt og ikke et klassisk webinar. Deltagernes forventes, at møde op med et åbent sind og bidrage aktivt til videndelingen og øvelserne med egne erfaringer og udfordringer. Vi mixer små oplæg, øvelser, diskussion, lege og samskabelse med networking for at du får mest mulig viden og inspiration med hjem. Passiv “webinar lytten med” fungerer ikke her.
Hvis du ikke har deltaget i NOCA’s faciliterede online møder før, forventer vi tillige, at du ser 10 minutter video, der klæder dig på til at deltage fuldt ud på mødet. Disse videoer bliver sendt til dig en uge før. Headset, bredbånd og individuelt webcam er påkrævet.
Læs mere her om NOCAs tema ‘Employee Experience‘.