Når DANSKE BANK disrupter deres egen HR afdeling
Når DANSKE BANK disrupter deres egen HR afdeling
Verden forandrer sig med stor hast siger vi ofte, og så fortsætte vi med at udføre HR på samme måde, som vi altid har gjort. Tiden er kommet til at forandringerne også sker i HR.
Danske Bank oplever, ligesom øvrige banker at kunderne ændrer adfærd. Kunderne stiller højere og højere krav til digitale løsninger, enkelhed og tilgængelighed – både digitalt og personligt. Samtidig er nye spillere på vej ind på den finansielle scene med nye og disruptive løsninger. For at sikre at Danske Bank forbliver relevant for sine kunder, skal måden at drive bank på forandres. Fremtidens bank stiller nye krav til organisering, roller, kompetencer og samarbejde.
HR i Danske Bank har modigt kastet sig ud i at tænke HR på en helt ny måde i deres organisation. Under overskriften ’Transforming HR to Transform the Bank’ – har Danske Bank gennemført en af de mest radikale organisatoriske forandringer nogensinde i en HR-afdeling.
På mødet vil der være indlæg af Henriette Fenger Ellekrog, Direktør/ Senior Executive Vice President, Group HR og Henriette Frandsen-Melau, Senior Vice President, Global Head of HR Personal Banking. Sammen vil de fortælle om arbejdet med at skabe den nye organisation, og de tanker der ligger bag samt de foreløbige erfaringer med udrulningen.
Gå ikke glip at dette meget spændende møde i Executive HR gruppen, hvor vi godt tør love, at der bliver tænkt ud af boksen, og du får rig mulighed for at overveje, om der er inspiration, som burde testes hjemme hos dig.
°°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°°
Hvor:
Danske Bank A/S,
Holmens Kanal 2-12,
1092 København K
Hvornår:
Torsdag, den 14. juni 2018
Da mødes afholdes i Bankrådssalen, er der maksimalt 21 pladser. Så tøv ikke for længe med at melde dig til.
Mødet starter kl. 15.30 og slutter kl. 19.00 med en sandwich og et glas vin, så I kan få rundet dagen af med en god snak med de øvrige deltagere.
°°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°° °°°