Kommende Aktiviteter

Rådgivning af ledere ifm. organisatoriske tilpasninger

27. august 2014
kl. 10.00 - 14.00  

Den 27. august mødes vi hos BRFkredit A/S, hvor man gennem en periode har arbejdet med at udvikle et koncept til rådgivning af ledere og ledergrupper i forbindelse med både store og små organisatoriske tilpasninger.

Efter en større organisationsdesign og –udviklingsopgave, hvor der blev anvendt eksterne konsulenter, opstod der en efterspørgsel fra ledere i BRFkredit efter rådgivning og sparring med de interne HRD partnere, når lederne skal udvikle og designe deres egne dele af organisationen.
Konceptet er blevet til med inspiration fra de eksterne konsulenthuses metoder og er undervejs afprøvet i samarbejde med virksomhedens ledere, og kan skaleres, så det kan anvendes meningsfuldt i alle dele af organisationen – uafhængigt af størrelse og kompleksitet i området.

Senior HRD Partner i BRFkredit, Danielle Bjerre Lyndgaard, vil invitere os med ind i tilblivelsen af konceptet, samt ikke mindst de overvejelser, der er gjort undervejs. Herunder også de erfaringer, der allerede nu er høstet i samarbejdet med virksomhedens ledere, når konceptet har været taget i anvendelse. I den forbindelse får vi også mulighed for at følge en konkret case fra start til status den 27. august 2014.

Hvorfor og hvordan?
På dagen vil vi bl.a. diskutere:
· Hvilke erfaringer har deltagerne selv med tilsvarende processer?
· Hvilke værktøjer/koncepter/processer anvender deltagerne i egne virksomheder?
· Hvilke udfordringer løber vi potentielt ind i og hvordan kan vi imødegå disse?

Disse spørgsmål og mange andre vil vi drøfte i løbet af dagen, så alle efter mødet forhåbentligt er blevet inspireret til at arbejde videre med organisationsdesign og – udvikling i egen virksomhed.

Hvor?
BRFkredit a/s
Klampenborgvej 205
2800 Kgs. Lyngby

(Gæsteparkering med indkørsel fra Klampenborgvej. HUSK! P-billet, som udleveres i receptionen).

Hvornår?
D. 27. august 2014
Kl. 10.00 – 14.00

Du kan læse mere her om NOCAs tema ‘Organisational Development and Design‘.








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.