Værktøjer til at blive konfliktkompetent, 1. November, 2022

 

Se slides fra workshoppen her

Workshop - NOCA

Vi kender alle det med at blive inddraget i en konflikt på vores arbejdsplads – enten som rådgivere eller parter… Konflikter er og bliver en uundgåelig del af vores arbejdsliv. Så frem for at undgå dem, skal vi i stedet imødekomme dem og få værktøjerne til at håndtere dem.

Mange konflikter opløser sig selv, men i nogle tilfælde kan det blive nødvendigt, at inddrage HR eller ledere som rådgivere for at få løst uoverensstemmelserne.

Løsningen af en konflikt, som rådgiver, er dog ikke en nem opgave. Og den er ofte fyldt med en masse dilemmaer, hvor man skal træde varsomt. Problemet er ofte, at mange ikke besidder evnerne til at løse konflikterne af den simple grund, at de mangler konkrete redskaber til at intervenere, når konflikten spidser til.

Vil du også gerne blive mere konfliktkompetent? Se denne NOCA-workshop, hvor du vil få jord under neglene.

 

Timo Klindt Bohni - NOCATimo Klindt Bohni, Cand. Psych.aut. & partner i Perspektivgruppen

Timo er partner i Perspektivgruppen – en konsulentvirksomhed specialiseret i organisation, ledelse og erhvervspsykologi. Han har 15+ års erfaring med at udvikle ledere og ledergrupper med fokus på personlige og relationelle kompetencer. I de senere år har Timo især været optaget af tre forretningsområder: Ledelse og ledergrupper, samarbejdet mellem stabs-linjefunktioner, samt konfliktløsning og konflikthåndtering.

Timo har en baggrund som konsulent i Personaleafdelingen i Aarhus Kommune og derefter som management konsulent i en konsulentvirksomhed med speciale i forretningsunderstøttende HR.  Endelig har Timo i en årrække været tilknyttet Aarhus Universitet som ekstern lektor i Social- og Personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut. 

Læs mere om NOCA-teamet Employee Relations.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.