AoM 2014 i Philadelphia
1. -5. august 2014
(+ 6-7 august)
“The Power of Words”

philadelphia

Planlægningen af sommerhalvåret har givetvis været i gang længe – men hvad med planlægningen af din egen faglige opdatering?

Tag med NOCA til Academy of Management konferencen i USA og vælg over fem dage imellem 1500 oplæg, workshops, præsentationer etc., der alle er præget af nyeste faglige udvikling. Deltag i daglige dialoger med andre NOCA deltagere om, hvordan den faglige inspiration kan blive til konkrete handlinger i din organisation.
Philadelphia er tillige en skøn konferenceby!
Med konferencecentret og hoteller placeret i centrum ved siden af byens store markedshal er der rige muligheder for faglige fordybelser samt tillige kulturelle og feriemæssige oplevelser.
Udover Philadelphia har du indenfor to timer mulighed for at være på Manhattan i New York.

Hvad får du ud af at deltage?
• Faglig opdatering om management og HR på årets vigtigste internationale konference.
• Ny viden – konferencen er forskningstung, men meget formidlingsorienteret.
• Mulighed for at få vendt de teoretiske inputs fra konferencen gennem reflektion og læring efter hver konferencedag med praktikere og forskere.
• Styrket netværk gennem tæt dialog med danske og udenlandske deltagere om faglige og forretningsmæssige udfordringer.
• 2 ekstra NOCAdage efter konferencen, hvor vi sammen besøger velkendte, internationale firmaer baseret i Philadelphia og bliver inspireret af deres måde at bedrive HR på.

Hvorfor deltage igennem NOCA?
NOCA arrangerer alt det praktiske (transport undtaget) og sikrer at møder – før – under – og efter konferencen er præget af faglighed, fordybelse og dialog, der giver inspiration til tiltag i praksis!
NOCA har igennem de sidste 10 år arrangeret fælles deltagelse i AOM konferencen.

NOCAs Ekstradage
Efter konferencen bliver vi yderligere to dage i Philadelphia (d. 6-7 august), hvor vi besøger velkendte virksomheder. Efter at have deltaget på AoM vil vi blive inspireret af, hvordan andre organisationer bedriver HR. Planlægningen af de to ekstradage er undervejs og vi skal bl.a. besøge University of Pennsylvania’s Open Course Initiative. Vi forventer at kunne præsentere flere virksomheder medio marts. Philadelphia byder på mange interessante virksomheder, så du kan trygt regne med, at NOCAs ekstradage er værd at tage med.

Pris
AoM med ekstradage: 25.000 kr (anbefales)
AoM uden ekstradage: 21.000 kr
AoM med ekstradage for ikke-NOCAmedlemmer: 31.000 kr
AoM uden ekstradage for ikke-NOCAmedlemmer: 26.000 kr

Praktisk
NOCA arrangerer alt det praktiske, transport undtaget. Derfor opfordrer vi til, at flybilletter bookes i god tid.
Ankomst til Philadelphia bør finde sted d. 31 juli. Evt. med flyvning til JFK, New York, hvorfra man tager toget til Philadelphia.
Afgang mod Danmark anbefaler vi finder sted tidligst d. 7 august om aftenen, da NOCAdagene bliver særdeles interessante.
Ønsker du ikke at deltage i NOCAs ekstradage kan flyvning hjem finde sted d. 5 august. 

Hvor kan jeg få yderligere oplysninger eller tilmelde mig?
Læs mere om Academy of Management konferencen 2014 ”The Power of Words”på AoM’s egen hjemmeside eller ring til NOCA på telefon 33131800
Reserver en plads allerede nu med en mail til noca@noca.dk. Angiv om du ønsker at deltage i AoM med eller uden NOCAs ekstradage.

NOCAmedlemmerne siger:
“Det giver meget stort fagligt udbytte at reflektere over dagens input på AOM med NOCA-holdet. Spændende diskussioner opstår, man får ganget udbyttet af sessionerne med mindst to.”
Sine Sunesen, Kommunernes Landsforening

“Jeg har deltaget i AOM konferencen en del gange – hver gang sammen med NOCA.
Konferencen giver god inspiration til nye vinkler og temaer, som jeg kan bringe med hjem og sætte i spil i hverdagen. Samtidig giver AOM mig et personligt udviklingsrum og mulighed for refleksion over min egen ledergerning – noget man nemt kommer til at forsømme, når man er optaget af at arbejde med organisationens udvikling.
Deltagelse i AOM sammen med NOCA giver noget ekstra. Vores debreafings på et par timer hver dag efter ”skoletid” giver en unik mulighed for at udveksle og networke med andre ligestillede, og man får samlet op på nogle af de sessioner, man ikke lige selv havde mulighed for at deltage i. Gode faglige diskussioner og koblinger mellem teori og praksis er altid en væsentlig del af disse debriefings. Samtidig får vi som deltagere sammen med NOCA talt programmet godt igennem inden konference start, hvilket er en stor fordel, specielt hvis man er førstegangsdeltagende på AOM.”
Kent Zaulich, Afdelingschef, HRD, BRFkredit

2013
I 2013 var årets konference i Orlando Florida. Du kan læse et stemningsbillede fra årets AoM her.

aom2013

Network of Corporate Academies

Become part of Denmark's leading HR network and create value in your organisation!

Log in

To log in to NOCA.dk, you as NOCA member must use the email address you provided to NOCA as a username along with the password that was provided to you. If you have trouble logging in, please contact the webmaster at: noca@noca.dk
Forgotten password? click here