Bedst som jeg troede, at autenticitet var et overstået kapitel – i gruppen af nedslidte buzzwords – fandt jeg ud af, at begrebet stadig er aktuelt og diskuteres. Det glæder mig, for det har bestemt sin berettigelse, hvis vi, vel at mærke, bruger det rigtigt. Der er nemlig lidt for mange ting, der puttes ind under ’autenticitets-paraplyen’. Derfor vil jeg her forsøge at gøre det tydeligt, hvad begreber dækker over, og hvorfor det stadig er aktuelt inden for ledelse.
Af Jesper Dalgaard Pøhler, filosof og kommunikatør og redaktør på Ledernes digitale tidsskrift Ledelse i Dag.
Tidligere på året var jeg til en konference sammen med en masse ledere. Snakken faldt på autenticitet, og det blev tydeligt, at der var mange holdninger til autenticitet, og hvad begrebet dækker over. Der var dog ikke enighed om begrebet, og det var heller ikke alle udlægninger, der var rigtige. I hvert fald ikke, hvis vi skal tage udgangspunkt i begrebets betydning.
Undervejs i snakken kom der udsagn som ”autenticitet er noget man gør, ikke noget man er” og ”om du er autentisk afgøres af dem, der omgiver dig”, men også nøgleord som ”troværdighed”, ”proces”, ”social konstruktion”, ”moral” og ”højere formål” dukkede op. Nogle af disse udsagn er efter min bedste vurdering rigtige, andre forkerte.
I bogen Frygtløs ledelse fra 2016 påpeger forfatterne, Morten Novrup Henriksen og Thomas Lundby, at autenticitet er én af de gennemgående kvaliteter, som medarbejdere på tværs af organisationer ønsker hos deres ledere. Der er derfor en vis fornuft i at være klar over, hvad autenticitet er, så man ved, hvad der efterspørges (og så man som medarbejder ved, hvad det er, man efterspørger).
Autenticitet fremhæves også som et af de mest misforståede begreber inden for ledelse i bogen Eksistentiel ledelse fra 2017. Her minder forfatteren, Mette Vesterager, desuden om, at vi altid er menneske først, dernæst leder eller medarbejder.
Med en baggrund i filosofien er det vigtigt for mig først at blive skarp på, hvad vi taler om, når vi bruger et begreb. Dernæst kan vi så tale om, hvordan begrebet kan bruges i praksis.
Derfor er artiklen her bygget op af to dele:
- Hvad er autenticitet?
- Hvad har det med ledelse at gøre?
Hvis du har meget travlt, kan du nøjes med at læse den del, der er mest relevant for dig. Du kan også hoppe direkte til Forslag til videre læsning, hvis du udelukkende er på jagt efter mere inspiration.
1. Hvad er autenticitet?
”Jeg ved godt, hvordan man staver til Mississippi … Jeg ved bare ikke, hvornår jeg skal stoppe”. Sådan lyder en gammel vittighed, og den kan næsten overføres på autenticitet. Eller hedder det autencitet? Svaret er A: Autenticitet. Til de nørdede kan jeg fortælle, at det skyldes haplologi – vores tendens til at forenkle ord med to ens stavelser. Så selv om det hedder autenticitet, har vi altså en tendens til at udtale det autencitet, fordi det er rarere at sige.
Men hvad er det så?
Mange store filosoffer har givet deres bud gennem tiden, og der er på ingen måde plads til at gennemgå det her. Begrebet autenticitet kædes dog især sammen med den tyske filosof, Martin Heidegger, og hans værk Væren og tid fra 1927. Her beskriver Heidegger blandt andet begrebet i forbindelse med at være ”ægte” og ”blive et egentligt selv blandt andre”.
Ifølge Heidegger eksisterer vi mennesker nemlig med hinanden og kan ikke eksistere uden de andre. Derfor er det væsentligt at vide, hvem de andre er, og hvem vi selv er. Dette beskriver Heidegger gennem man’et (som han kalder Das Man).
I hverdagen møder vi hinanden gennem det, vi hver især foretager os. Man’et er derfor os alle sammen og dikterer, hvordan vi eksempelvis benytter offentlig transport og læser nyheder, eller hvordan vi fester, taler og cykler. Selv om vi hver især opfører os forskelligt i disse situationer, gør vi det, som man gør det. Selv når vi forsøger at skille os ud fra mængden, gør vi det, som man forsøger at skille sig ud fra mængden (forestil dig eksempelvis en ung filosofistuderende, der finder samfundet konformt og nægter at følge normerne – vi ender nok med nogenlunde samme billede).
Man’et er altså et udtryk for det gennemsnitlige, hvor man ikke rigtig behøver at stå inde for noget af det, man foretager sig, da man mere eller mindre bare flyder med strømmen.
Det leder Heidegger frem til den egentlige essens af autenticitet: Autenticitet handler nemlig ikke blot om at være et jeg, for det er vi altid i kraft af vores blotte eksistens. Autenticitet handler heller ikke om at løsrive sig fra man’et, for vi er altid til i sameksistens med andre. Vi bliver derimod autentiske, når vi er os selv i man’et – ved at åbne op over for os selv, forholde os til os selv og omverden og ved at træffe valg. Gennem vores valg vælger vi, hvem vi er og gerne vil være.
Autenticitet er altså et ideal, hvor vi ikke blot handler som os selv, men udtrykker os selv gennem vores handlinger.
2. Hvad har det med ledelse at gøre?
Autentisk ledelse har fyldt meget i ledelseslitteraturen siden 2000’erne, og som ledelsesdisciplin kan autentisk ledelse spores tilbage til 1960’erne. Autentisk ledelse trækker også tråde tilbage til transformationel ledelse og karismatisk ledelse, som vandt frem i 1980’erne og 1990’erne.
Autenticitetsbegrebet er blandt andet blevet (mis)brugt til at beskrive, hvordan lederen skal fungere som en slags coach, der skal hjælpe medarbejderen med at realisere sig selv på og gennem arbejdet, for på denne måde at genfinde sig selv og blive autentisk. Dette læner sig eksempelvis op ad tilgangen Neuro Lingvistisk Programmering, som bygger på en grundfortælling om, at vi som mennesker først ejer os selv, så mister os selv og sidenhen har muligheden for at genfinde os selv og således blive autentiske. Religionsforsker Iben Krogsdal har en interessant gennemgang af denne tilgang til ledelse i artiklen Ledelse i autenticitetens tidsalder fra 2009.
Man kan også tale om den autentiske virksomhed, som især rådgiver og direktør, Nikolaj Stagis, har skrevet om. Den autentiske virksomhed har et iboende potentiale, der skal opdages og udleves. Det er ledelsen, der i høj grad har ansvaret for at skabe og styrke denne autenticitet gennem arbejdet med virksomhedens identitet. I stedet for at fokusere på hvad virksomheden kan, fokuseres der på, hvem virksomheden er.
Som leder ønsker du måske konkrete råd til at blive mere autentisk (når nu medarbejderne efterspørger det, og vi som mennesker desuden kan have gavn af at blive klogere på os selv). I så fald kan jeg anbefale at kigge i Mette Vesteragers nye bog, der anlægger et praksisnært perspektiv på eksistentiel ledelse med autenticitet som én af byggestenene.
Helt overordnet kan du dog tage disse pointer med dig i opstarten: Autenticitet handler ikke om zen og mindfulness. Og det handler ikke om at udvælge dig en person, du ser op til og efterligne vedkommende. Det handler heller ikke om at flashe alle dine dårlige sider og tilføje et ”Nå ja, men sådan er jeg altså bare” og så ellers leve med det, hvis du er en ærgerlig person. Og det handler heller ikke om at følge dine urinstinkter og bare være og handle frem for at tænke først.
Tænk nærmere på autenticitet som et mod, du skal finde frem. Modet til at turde bruge dig selv i din ledelse. Modet til at turde lytte til dine følelser og være i kontakt med dig selv – og justere din ledelsesadfærd herefter. Du skal dog ikke give alle umiddelbare følelser frit slag eller opføre dig, som du har lyst til. Eftertanke hører også til autenticiteten.
En kollega nævnte for sjov, at man jo også kan være et autentisk røvhul. Men det vil jeg egentlig ikke mene, at man kan. Selv hvis man er et røvhul af natur, er det nemlig næppe noget, man ønsker at være. Det autentiske menneske handler i overensstemmelse med egne ønsker og overbevisninger.
Autenticitet handler grundlæggende om, at du selv (og til dels også andre) oplever, at din selvoplevelse og din selvfortælling er sammenhængende, og at dine handlinger stemmer overens med det, du siger, det, du føler, og det, du gerne vil gøre.
Den autentiske leder træffer valg og viser sig gennem disse valg.
Forslag til videre læsning
Brügmann, Sandja: Fremtidens leder er autentisk. I Ledelse i Dag. 2016. Link: https://www.lederne.dk/ledelse-i-dag/ny-viden/2016/ledelse-i-dag-november-december-2016/fremtidens-leder-er-autentisk/
Gardner, William L. et al. (2011): Authentic leadership: A review of the literature and research agenda. I The Leadership Quarterly. 22 (6), 1120–45. 2011. Link: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1048984311001548
Heidegger, Martin (2014, 1927): Væren og tid. Klim
Henriksen, Morten Novrup & Thomas Lundby (2016): Frygtløs ledelse. Håndtér din frygt, og styrk din autenticitet. Dansk Psykologisk Forlag
Hildebrandt, Steen et al. (2015): Ledelse – hele historien. Systime
Krogsdal, Iben: Ledelse i autenticitetens tidsalder: fra undertrykkelse til udtrykkelse. I Slagmark. 56 (168), 17-28. 2009. Link: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/slagmark/article/download/2748/2359
Mandrup, Charlotte (2009): Autenticitet – moderne ledelseskommunikation. Politiken
Mattone, John: Autentisk lederskab. I Ledelse i Dag. 2016. Link: https://www.lederne.dk/ledelse-i-dag/ny-viden/2016/ledelse-i-dag-november-december-2016/autentisk-lederskab/
Pedersen, Michael: A career is nothing without a personal life. I Ephemera. 11 (1), 63-77. 2011. Link: http://www.ephemerajournal.org/contribution/career-nothing-without-personal-life-social-machine-call-authentic-employees
Sharma, Robin: 10 ting den autentiske leder gør. I Ledelse i Dag. 2016. Link: https://www.lederne.dk/ledelse-i-dag/ny-viden/2016/ledelse-i-dag-november-december-2016/10-ting-den-autentiske-leder-goer/
Stagis, Nikolaj (2012): Den autentiske virksomhed, Gyldendal
Stanford Encyclopedia of Philosophy: Opslag på Authenticity. Link: https://plato.stanford.edu/entries/authenticity/
Vesterager, Mette (2017): Eksistentiel ledelse – en guide til personligt lederskab. Hans Reitzels Forlag
Du kan læse meget mere om NOCAs studietur til AOM her.