Academy of Management
Academy of Management (AOM) er en fremtrædende professionel forening for ledelses- og organisationsforskere, som blev grundlagt i 1936. I dag består foreningen af over 20.000 medlemmer fordelt over 120 lande.
NOCA tilbyder hvert år en fagligt faciliteret studietur til AOM, som er en unik mulighed for at blive inspireret af verdens største ledelseskonference, der tiltrækker over 10.000 forskere og praktikere inden for ledelse, organisation og strategi. Målgruppen er danske ledere og specialister, som ønsker en brobygning til den nyeste viden og forskning inden for HRM- og ledelses-temaer, der er relevante for danske virksomheder og organisationer.
Til konferencen kan du vælge mellem mere end 2000 oplæg, workshops, præsentationer etc., der alle er præget af den nyeste faglige udvikling. NOCA hjælper dig med at sammensætte dit individuelle program, så det matcher dine behov og interesser.
5 gode grunde til at deltage på AOM igennem NOCA!
- Deltager du i NOCAs AOM program, bliver du en del af et særligt fagligt netværk, som du kan sparre med under turen – og efter.
- NOCA hjælper dig med at vælge imellem de mange tilbud og sammensætte dit individuelle program.
- Efter dit dagsprogram faciliterer NOCA de-briefing sessioner, hvor du, sammen med de andre NOCA-deltagere, kan fokusere på at omsætte faglig inspiration til konkret handling.
- NOCA sørger for at dokumentere den fælles læringsdialog, så du efter konferencen har rigtig gode noter, som du kan dele med andre i din organisation.
- Vi står for alt det praktiske, du skal bare booke dit eget fly, og så klarer vi resten!
Tager du med NOCA til AOM, bliver du ikke kun inspireret af de mange oplæg, workshops og præsentationer, men du udbygger også dit faglige netværk med meget nære kontakter, som du vil kunne drage nytte af fremadrettet.
Indhold på Academy of Management
Temaet for AOM skifter fra år til år. Det er dog værd at bemærke at konferencens tema ikke er nær så sigende ved AOM, som man måske er vant til fra andre ledelseskonferencer, hvor alle oplæg bindes sammen eller har en fællesnævner. Sådan er det ikke på AOM, hvor paletten er langt bredere. Faktisk vil der oftest være langt flere sessions, som IKKE adresserer konferencetemaet end sessioner, der gør. Du kan dermed være helt sikker på, at du – uanset konferencens tema – har mulighed for at få indsigt i den nyeste forskning indenfor HRM og ledelsesrelaterede emner.
Konferencen er inddelt i 25 divisioner, der repræsenterer forskellige temaer. Nedenfor kan du se et udpluk af de divisioner, der har særlig relevans for HR Professionelle. Du kan se alle divisionerne og læse meget mere om de enkelte divisioner her.
- Careers (CAR)
- Gender and Diversity in Organisations (GDO)
- Human Resources (HR)
- International Management (IM)
- Management Education and Development (MED)
- Organizational Development and Change (ODC)
- Organizational Behavior (OB)
8 væsentlige HR- og ledelsestrends fra AoM 2019
Her kan du læse en sammenfatning af 8 trends fra NOCA og CBS executives tur til AoM 2019. Artiklen er skrevet af Ph.D. og lektor på Aalborg Universitet, Rikke Kristine Nielsen, og Ph.D. og Head of NOCA, Ulrik S. Brix.
Læs de 8 trends her!
Du kan læse mere om AOM 2025 og tilmelde dig lige her!