Kommende Aktiviteter

07. marts 2024
kl. 09.00 - 16.30  CET

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

HR-Konferencen Cranet 2024: Brobygning mellem forskning og praksis

Kære HR-kollegaer 

Det er med stor glæde, at vi inviterer dig til HR-konferencen Cranet 2024, et samarbejde mellem NOCA, CBS og CBS Executive Fonden. På HR-konferencen Cranet får du den nyeste viden inden for HR, organisation og ledelse. Vores mål er som altid at skabe en bro mellem banebrydende forskning og jeres faglighed som HR-professionelle.  

Download program PDF

 

Formål med HR-konferencen Cranet 

  • Skabe overblik over relevant HR-forskning 
  • Formidle ny og relevant viden til HR-professionelle 
  • Bygge bro mellem forskning og praksis  
  • Mødepunkt for forskere og praktikere 
  • Fælles indsigt og refleksioner for at rykke HR-disciplinen 

 Sidste frist for tilmelding: 29 feb. 2024, kl. 00:00

På konferencen uddeler vi for tredje gang HR-forskerprisen til den HR-forsker, der bedst er lykkedes med at gøre sin forskning relevant i praksis. I den forbindelse vil du høre fra udvalgte kandidater, der præsenterer ny og central forskning inden for HR, ledelse og organisation. 

Og din stemme vil være med til at uddele prisen til det bedst formidlede og mest relevante bidrag! 

Om HR-forskerprisen 

  • Uddeling af HR-forskerprisen på 30.000 kr (fra 2022) 
  • Præmie på 15.000 kr til upcoming HR-forsker (fra 2023) 
  • Synliggøre praksisrelevante forskningsprojekter 

 
Dagens keynote speakers 

På dagen vil der være flere keynote speakers bl.a. Rane Willerslev, ph.d. og direktør, Nationalmuseet og Majken Schultz, professor i ledelse og organisation, Copenhagen Business School. 

Rane Willerslev vil inspirere og underholde med sit tankevækkende foredrag ‘Tænk VILDT: Rygrad og rummelighed på Nationalmuseet’, hvori Rane deler sine erfaringer med at tænke VILDT som direktør for Nationalmuseet. Og det kræver både rygrad og rummelighed – hos ham, de ansatte og i Museumsrådet!

Rane Willerslev 
Rane Willerslev er direktør for Nationalmuseet, professor socialantropologi og har en ph.d. fra University of Cambridge samt en kandidatgrad i visual anthropology fra University of Manchester.

Han har været chef for de Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum, direktør for Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo. Han har tidligere ledet det arktiske forskningsfokus på Aarhus Universitet.

 

Majken Schultz 

Majken Schultz er professor i ledelse og organisation på Copenhagen Business School og har været det siden 1996. Hun er tilknyttet Center for Organisation og Tid på Institut for Organisation og blandt de mest citerede forskere på CBS.   

I øjeblikket forsker Majken i tid i organisationer, hvor hun er særligt interesseret i, hvordan fjerne fremtider bliver handlingsorienterede, og hvordan organisationer udnytter deres fortid. Majken er projektleder på forskningsprojektet “Making Distant Futures Actionable: Innovating for Zero-Carbon Future” finansieret af Novo Nordisk Fonden fra 2021-2025.   

Majken har siddet I en lang række bestyrelse siden 2000 og er stiftende medlem af Bestyrelsesforeningen. Siden 2022 har hun været formand for Carlsbergfondet og næstformand for Carlsberg Group.  Hun er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og VL 48. 

 

Desuden vil 8 forskningsprojekter fra forskere fra hele landet med nedenstående titler blive præsenteret i plenum eller i workshops:

  • Coaching som transformativ dialog

  • Driv ledelsesudviklingen via teknologi

  • Forbedre trivsel og psykisk arbejdsmiljø

  • Kvalitet hos fagprofessionelle

  • Mapping af viden hos talenter og eksperter

  • Paradoksledelse i praksis

  • Succes med distribueret ledelse

  • Udvikling af ansvarlig salgskultur

 

Download program PDF

 

Vi ser frem til en dag med spændende samtaler, netværk og inspiration, hvor vi sammen bidrager til en sund og dynamisk udvikling af HR-praksis i din og andre organisationer. 

Vi glæder os til at se dig på HR-konferencen Cranet 2024! 

 

Sådan tilmelder dig til konferencen med NOCA-rabat:

Du kan tilmelde dig HR-konferencen Cranet 2024 med NOCA-medlemsrabat på 2 måder:

  1. Du sender oplysninger på dig og evt. kollegaer (navn, e-mail, tlf. nr., titel og organisation) samt betalingsoplysninger (EAN, PO nr. etc.) til nmi@cbs-executive.dk

2. Du og evt. dine kollegaer tilmelder jer igennem hjemmesiden

  • I tilmeldingsformularen skriver I ”NOCAMEDLEM” i feltet ”Stedkode, PO- eller voucher-nr.” og vælger ”Betal senere” (se billede)

  • Så sender vi faktura på det korrekte beløb (2.500,- ekskl. moms per person)