Kommende Aktiviteter

Diversitet er andet end stiletter på ledelsesgangen – Et nyt paradigme for mangfoldighedsledelse

22. maj 2014
kl. 10.00 - 15.00  

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighed har længe været på den organisatoriske dagsorden, men reduceres i praksis ofte til et spørgsmål om antal nydanske kolleger og kvinder på ledelsesgangen. Nye tilgange inden for mangfoldighedsledelse giver grundlag for at arbejde bredere forretningsstrategisk med diversitet. Hos blandt andet Arla Foods arbejder lederteams med fælles udviklingsforløb og udfordring af stenalderhjernen.  Det gøres med fokus på at opnå en innovativ samarbejdskultur og inkluderende ledelse, der understøtter den globale strategi.

Case:

Arla Foods er i dag en af verdens største mejerivirksomheder og førende indenfor økologiske produkter. Den stigende globalisering af virksomheden åbner op for nye muligheder, men kaster også lys over de organisatoriske forhold, der gør det svært til fulde at udnytte disse muligheder. I Arla Foods har man derfor i de seneste år arbejdet strategisk på at sikre det mindset og de adfærdsændringer, der skal til for at udnytte den mangfoldighed, der allerede er i virksomheden, samt hvordan man kan blive endnu mere mangfoldig.

På mødet vil Manon de Jongh, ph.d., erhvervsforsker, Udviklingskonsulenterne, og Tinna C. Nielsen, antropolog, Global Head of Diversity, Inclusion & Collaboration, Arla Foods, dele resultater af deres arbejde. Manon vil dele indsigter fra sin forskning om blandt andet gruppedynamikker i grupper og hvordan det påvirker brugen af mangfoldighed i løsningen af opgaver. Tinna vil dele praktiske teknikker ‘Inclusion Nudging’ til at skabe adfærdsforandringer, som hun har udviklet og bruger i arbejdet med mangfoldighedsledelse i bl.a. Arla.

Manon og Tinna har for nylig skrevet en artikel, som vi sender ud til alle, der deltager i mødet på forhånd. Med afsæt i denne samt Manons og Tinnas præsentationer vil vi sammen i en workshop arbejde med nogle af de udfordringer, vi har i vores egen virksomhed. Vi vil med andre ord på dette møde skabe nogle praktiske interventioner, der kan sættes i spil i egne organisationer. Vi har derfor sat 5 timer af til en interaktive proces.

Hvornår?
Torsdag den 22. Maj
kl. 10.00 til 15.00

Hvor?
Arla Foods, Sønderhøj 14, 8260 Viby J

Carpool
Send en mail til noca@noca.dk hvis du har behov for et lift til mødet. Så vil vi gøre vores bedste for at arrangere carpooling.

Tilmeld dig et anderledes NOCAmøde, hvor vi sammen udforsker, hvad der skal til at opnå resultater med Mangfoldighedsledelse i vores egne organisationer.

Du kan læse mere her om NOCAs tema ‘Diversity and Inclusion‘.








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.