Kommende Aktiviteter

Vi har brug for Alfaerne! (Online)

01. juni 2021
kl. 09.00 - 11.00  CET

Gennem det seneste årti er ideen om lederen som coach blevet dominerende. Den demokratiske og empatiske ledelsesstil ses af mange som idealet og den autoritære og dominerende- som ikke bare uhensigtsmæssig men endda uetisk.

Ifølge Ph.d. og erhvervspsykolog, Troels Gottlieb, er autoritetsrelationer — særligt i Danmark — blevet mistænkeliggjorte og noget som forsøges undgået, eller i det mindste skjult. Og måske netop derfor holder moderne ledere sig tilbage når det kommer til at tage rollen som magtfulde, disciplinerende, temperamentsfulde og topstyrende.

Men er den topstyrende ledelsesstil i virkeligheden så dårlig?

Alfaer - NOCA

Troels Gottlieb gjorde, i sit medieombruste psykologispeciale, op med forestillingen om den humanistiske coach, netop da det danske herrehåndbold-landshold med Ulrik Wilbek i spidsen vandt deres første guld. Med udgangspunkt i den nuværende Viborg-borgmester – og måske kommende Venstre næstformand – beskrev han, hvordan Wilbeks mesterskaber er resultatet af en autoritær ledelsesstil, slet ikke af den humanistiske coach, som både Wilbek selv og medierne ellers dyrkede skulle være tilfældet.

Selvom en leder godt kan have en demokratisk attitude og lytte til medarbejdernes perspektiver, så handler ledelse i sin essens om én part, der skal have en anden part til at gøre noget bestemt – om magt og hierarki, ikke om demokrati.

Til dette NOCA-arrangement vil du møde Anna Pacak-Vedel og Troels Gottlieb. Troels er Ph.d. og erhvervspsykolog og vil give os et indblik i de fordele og ulemper, der knytter sig til den ledelsesstil, som han beskriver som ’Demokratisk Diktatur’. For selvom alle har deres fordomme og måske vanskelige erfaringer med dominante ledere, så er der fordele at hente ved den tydelighed, handlekraft og målrettethed, som ofte følger med.

Annas oplæg vil handle om, at alfaerne er karakteriseret ved nogle bestemte personlighedstræk, som driver deres adfærd og handlemønstre på arbejdet. Personlighedstræk, som både rummer fordele og ulemper, og som gør alfaerne til nogen, der kan slå igennem, men også til nogen, andre kan slå sig på. Hvorvidt alfaerne bliver en gave eller en forbandelse afhænger af mange forskellige faktorer, og der er ingen one-size-fits-all her.

Troels Gottlieb - NOCA

Troels Gottlieb, Ph.d. og erhvervspsykolog

Troels er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og siden autoriseret af psykolognævnet og specialistgodkendt i Arbejds- og Organisationspsykologi. Herudover har han en Ph.d. i Personlighed og Ledelseseffektivitet og er forfatter af flere bøger og artikler om personlighed og ledelse.

Anna Vedel - NOCA

Anna Pacak-Vedel, Ph.D og Post doc, Aarhus Universitet

Anna er forsker ved Aarhus Universitet, hvor hun har været ansat siden 2011 og nu er post doc. I 2018 gennemførte hun sin Ph.d. fra Psykologisk Institut og har siden sat sit præg på forskellige forskningsområder indenfor psykologien med udgivelser både indenfor forskningsverdenen og i medierne.

Bl.a. har Anna arbejdet gennemgribende med personlighedstræk og -udvikling og beskriver sit primære interesseområde som det, der gør mennesker forskellige fra hinanden – Individuelle forskelle.

Læs meget mere om NOCAs tema ‘Diversity and Inclusion’ her!

 








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.