Kommende Aktiviteter

Embodied leadership (Århus) – Bæredygtigt arbejdsliv for ledere og medarbejdere i HR

16. januar 2020
kl. 08.30 - 12.00  CET

Et dominerede perspektiv i dagens organisationer er, at vi kan nå mere ved at løbe hurtigere. Men sandheden er, at jo hurtigere vi løber og arbejder, desto mere vanedrevet handler vi og des mindre nærværende bliver vi. Det har en pris. Dominerende vaner hæmmer mod og kreativitet og fravær skaber utryghed i relationen og over tid meningsløshed og stagnation.

Hvad gør vi så?

Tiden kalder på nye måder at være i arbejdslivet på, og nye måder at arbejde med udvikling og læring. Embodied Leadership er et bud på det.

Gennem bevidst brug af kroppen som en ressource, styrkes nærværet, opmærksomhed og mod. Opmærksomhed til at se de drænende og stagnerende vaner. Mod til at bryde med dem og til at være nærværende og lytte og dermed styrke tilliden i relationer. Alle faktorer der kan betragtes som fundamentale for at skabe forandringer og udvikling.

Embodied Leadership med Sofie Kemp

Med den kropslig læring bringer vi teorien fra en tænkt tanke om, hvad f.eks. konsekvenserne er af at drøne af sted, til en forankret fysisk oplevelse. Den fysiske oplevelse giver en øget mulighed for at opdage når vi i praksis er fanget i en uhensigtsmæssig vane og dermed et afsæt for at gøre noget andet. 

Kom og få en oplevelse af hvad Embodied Leadership er og kan. Vi tager et kig på betydningen af vaner i arbejdskulturen. Men primært dykker vi ned i den kropslige dimension ved at arbejde med dit personlige fundament og afsæt for at være opmærksom og nærværende. 

Gå fra workshoppen med enkelte konkrete greb, som du straks kan tage i brug og som bl.a. vil styrke dit overblik, din indre ro, din evne til at skabe tillidsfulde relationer.

 

Oplægsholdere:

Sofie Kempf giver os en introduktion til Embodied Leadership.

Founder af Core Energy, specialist i kropslig læring og læring i praksis. Underviser hos DJØF på Organisation Psykologiskuddannelse i kroppen som fundament i lærings-og udviklingsarbejde. Gennem 2,5 år var hun forskningsassistent på CBS/CVL, på et projekt om ledelse og læring i praksis under ledelse af Poula Helth. Sofie var bl.a. ansvarlig for den kropslige læring, som viste sig at være essentielle for forskningens resultater.

Læs mere om Sofie: http://www.coreenergy.dk/blog/sofie-hendes-afsaet/

Betina W. Rennison er forsker, forfatter og foredragsholder. Hun har skrevet flere bøger og artikler om ledelse før og nu, i teori og praksis. Betina vil fortælle ud fra et uddannelsesmæssigt perspektiv, om hvorfor kropslig læring med fordel kan bringes mere i spil i lederudvikling. Hun vil tage afsæt i tankerne om et bæredygtigt arbejdsliv og give eksempler på, hvordan hun selv har brugt metoden. 

Podcast med Sofie Kempf

Podcasten Med kroppen som øre sætter lys på brugen af Kropslig læring (Embodied Learning) og Embodied Leadership i ledelse, til styrkelse af et bæredygtigt arbejdsliv, som læringsmetode og i udviklingsarbejde. Hør podcasten her!

Ønsker du af afmelde dig arrangementet, skal dette senest gøres et døgn før.

Der er et No-show fee på 500 kr. ekskl. moms. 

Læs mere om NOCAs tema ‘Learning and Development’ lige her!








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.