Kommende Aktiviteter

Anvendelsen af sociale medier i læring

25. februar 2015
kl. 10.00 - 15.00  

D. 25. februar 2015 mødes vi hos TDC på Teglholmen i København, til en sand NOCA-dag med workshops, videndeling og erfaringsudveksling.

Vi kan alle bruge sociale medier i læring, og mange gør det allerede, på forskellige niveauer.
Hos TDC tænker de over, hvordan de kan anvende sociale medier i denne sammenhæng. De gør det allerede i begrænset omfang, bl.a. på Facebook, men der kan givetvis skabes yderligere værdi igennem mere strukturerede og planlagte læringsforløb, hvor anvendelsen af sociale medier indgår som læringsplatform.

Efter vores dialog vil Astrid Haug, kommunikationsrådgiver og ekspert i sociale medier, gøre os selskab på dagen. Hun vil give os sit kvalificerede bud på, hvordan vi kan udvikle vores brug af sociale medier i bl.a. læringsmæssig sammenhæng.

Astrid Haug udgav i 2014 den anmelderroste bog “Sig du kan li’ mig”, der handler om hvordan man får succes på sociale medier med en indholdsstrategi.
Alle deltagende medlemsvirksomheder får på dagens møde et eksemplar af bogen med hjem.

Tilmeld dig dette møde, hvis du også tænker på hvordan vi bedre kan anvende sociale medier i læringen i vores virksomheder. Sammen vil vi erfarings- og idéudveksle, så alle bliver inspireret til at overveje og eventuelt benytte sociale medier mere professionelt i læring.
Hvis du på forhånd har en case (god eller dårlig) du har lyst til at dele på mødet, beder vi dig sende en mail til noca@noca.dk, så vi kan indbygge det i agendaen for mødet.

Hvor og Hvornår?
Onsdag d. 25. februar 2015
Kl. 10.00 – 14.00

TDC
Teglholmsgade 1
2450 København SV

 

Lær mere om NOCAs tema ‘Learning and Development’ lige her!








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.