Kommende Aktiviteter

Online facilitering og hybridmøder (online)

17. september 2021
kl. 09.00 - 12.00  CET

Hvordan bliver vi bedre til at facilitere virtuelle- og hybridmøder?

OBS: De første 2 timer af dette arrangement er en gentagelse af arrangementet ‘Workshop: Styrk din online facilitering’, som blev afholdt d. 20. april med Lars Hoffmann. Den sidste time af dette arrangement vil have fokus på hybrid møder. 

At arbejde fra eksterne arbejdspladser eller hjemmefra fremhæves ofte som fleksibelt og produktivt. Der er flere undersøgelser, der viser, at fjernarbejdere er lykkeligere og mere effektive end kontormedarbejdere, og fordelene for virksomheder, der flytter til distribueret arbejdsstyrke, er også store!

Men når dette er sagt, oplever de fleste af os udfordringer med disse online arbejdsgange, som for mange af os med stor sandsynlighed fortsætter post-COVID. Når teams og organisationer begynder at gå over til at arbejde online, stiger behovet for veldesignede og effektive, lette møder og workshops. I fremtiden er der ingen accept af ustrukturerede og dårligt kørte virtuelle møder.

Tag derfor med til denne workshop, hvor vi i kyndigt selskab af Lars Hoffmann har fokus på, hvordan vi sammen kan arbejde med svære emner som:

  • Sammenhørighed i det virtuelle rum
  • Bedre fællesskab og engagement virtuelt
  • Tips og tricks til bedre online facilitering og hybridmøder

Workshoppen vil være en kombination af oplæg og breakout sessioner, hvor I får mulighed for at diskutere samt dele erfaringer.

Det skal pointeres, at denne workshop ikke har fokus på teknisk software men i stedet har fokus på faciliteringen af virtuelle og hybride møder. Det gør vi med gode råd fra Lars Hoffmann samt muligheden for at videndele hinanden imellem.

I forlængelse af workshoppen vil Morten Jaeger fra Workz dele erfaringer, gode råd og fifs til, hvordan vi kan designe hybridmøder og vil komme ind på emner som:

  • Det relationelle design, så hybridmøder bliver meningsfulde
  • Skab engagement med det bedste fra TV-formater
  • Hybridmøder i form af streaming vs. i distribueret form på flere fysiske lokationer
  • Eksempler og erfaringer til inspiration

Tag med og bliv klogere sammen med os!

Lars Hoffmann - NOCA

Lars Hoffmann, Chief Learning Consultant, DHI

Lars er uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet og har tidligere været Chefkonsulent hos Nykredit og Learning Designer hos Business School. Lars har mange års erfaring med online facilitering og med at drive personlig ledelsesudvikling gennem videokonference. I januar 2019 kom Lars til DHI med ansvar for intern træning af ’new ways of working’ mm.

Morten Jaeger - NOCA

Morten Jaeger, Head of Consulting, Workz

Morten er leder af konsulentafdelingen hos Workz og stor erfaring med at oversætte læringsindhold og strategisk kommunikation til interaktive, involverende formater. Han har især arbejdet med, hvordan globale virksomheder kommunikerer strategi ud til afdelinger og datterselskaber på en måde, der skaber lokal empowerment. I de seneste 18 måneder har Morten haft intenst fokus på involvering gennem virtuelle møder og hybridmøder og har sammen med kollegaerne bistået blandt andet Novo Nordisk, Maersk og ISS med ambitiøse projekter.

Du kan læse meget mere om NOCAs tema ‘Learning and Development’ lige her!








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.