Kommende Aktiviteter

Når kulturen og ledelsen er baseret på værdier og leveregler

10. marts 2015
kl. 10.00 - 15.00  

Dette er et eksklusivt møde for grupperne Strategisk HR og Strategisk Kompetenceudvikling.

SE (Sydenergi) har de seneste år været igennem en kulturmæssig transformation – en kulturrejse, der ikke bare skal gøre SE til en attraktiv arbejdsplads, men tillige skabe forretningsmæssige resultater – baseret på værdier og leveregler.
SE har skarpt fokus på at udvikle forretningen, øge indtjeningen og sikre tilfredse kunder – uanset om de er aftagere af energi eller teleløsninger. SE overtog i 2013 Stofa og udvidede dermed forretningsområdet fra el og gas til også at inkludere internet, TV og telefoni. Som følge af denne nylige fusion skal kulturrejsen i SE derfor ikke alene fortsætte udviklingen i ”det gamle SE”, men tillige virke som katalysator for ”det nye SE”.

Mødet:

På dette møde vil SE fortælle om, hvordan værdier og leveregler er helt centrale byggesten på rejsen på endnu mere forretningsmæssig succes og hvordan værdierne og levereglerne gennemsyrer alt hvad der foregår i virksomheden. At efterleve værdierne og levereglerne er det vigtigste overhovedet i virksomheden. For sker dette komme resultaterne også – så hvordan udleves denne tillidsbaserede kultur gennem ledelse og almindelig adfærd i det daglige samarbejde i SE?

HR spiller naturligvis en særlig rolle i denne kulturrejse. På mødet vil Agnete Lundemose, Direktør for HR Development og Christina Nehammer, HR Direktør, indvie os i de overvejelser, der ligger bag denne kulturrejse, og de konkrete tiltag, der er gennemført i SE og stadig rulles ud. Agnete og Christina vil også fortælle om hvordan alle ledere i SE er integreret i denne proces og hvordan sammenholdet omkring værdier og leveregler ses direkte i den måde virksomheden ledes. Blandt andet gennem de ugentlige Tavlemøder, som er det driftsmøde, hvor lederne fra de forskellige områder mødes og rapporterer fra egne områder og sikrer sammenhængskraft på tværs af virksomheden.

Efter oplæg fra Agnete og Christina vil vi sætte fokus på:

  • om dette er måden at gøre det på?
  • om denne måde at skabe kulturforandring kan kopieres til andre virksomheder/ organisationer
  • hvordan det er at få ledelsen med – på alle niveauer?
  • og mange flere spørgsmål, som du måtte have.

Kom og vær med til dette spændende møde i SE. Og lad dig inspirere til, hvordan stærke værdier og leveregler måske kan være med til at påvirke og understøtte den kultur, der hersker i din organisation.

SE siger selv: ”Kulturen kan ikke kopieres – og er det stabile fundament, når alt omkring os forandrer sig”

Hvornår

Tirsdag, den 10. marts 2015
Kl. 10.00 til 15.00

Hvor


SE
Edison Park 1
6715 Esbjerg N

 

Du kan læse mere om ‘Learning and Development’ lige her!








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.