Kommende Aktiviteter

28. april 2021
kl. 08.00 - 08.50  

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

The New Normal i CHRO’ens optik (Online Executive HR Check-in)

Mødet er forbeholdt medlemmer af NOCAs Executive HR Gruppe.

Hvorledes kommer vores virksomheder godt i gang efter pandemien? Hvilke udfordringer står vi med, og hvordan vil vi løse disse?

Som CHRO for en stor organisation står du overfor en lang række udfordringer, når ”the new normal” skal findes. Medarbejderne har ønsker om hjemmearbejde, større fleksibilitet og en mere agil organisering. Lederne ser ind i nye forretningsmodeller og andre markedsdynamikker, som stiller store krav til engagement og kompetence. Som CHRO er det din opgave at understøtte The New Normal.

På dette Executive HR Check-in vil HR-direktør Pia Irene Andreasen fra PFA Pension og Partner Yvonne Frederiksen fra Norrbom Vinding, give deres perspektiver på de udfordringer og muligheder, som de oplever, der fylder mest i forbindelse med The New Normal.

Sparring med peers

Setup’et er enkelt og uformelt. Du deltager på et onlinemøde faciliteret af NOCA. Du får mulighed for at rejse spørgsmål, diskutere i mindre grupper, og møde andre CHROs, som kan styrke dit og din organisations arbejde fremadrettet.

Pia Irene Andreasen - NOCA

Pia Irene Andreasen, Chief People Officer hos PFA Pension.

Pia har over 20 års erfaring med HR fra store organisationer som Accenture, Microsoft og Danske Bank før hun i 2016 kom til PFA pension, hvor hun nu varetager rollen som HR direktør.

Pia er uddannet cand.merc.HRM fra CBS og har en master i Organisational Psychology fra RUC. Herudover har Pia også uddannet sig på INSEAD og Stanford Universitet.

Yvonne Frederiksen - NOCA

Yvonne Frederiksen, Partner hos Norrbom Vinding.

Yvonne kommer fra Danmarks førende advokatfirma indenfor arbejds- og ansættelsesret. Hun har dagligt sparring med private virksomheder om HR-jura både nationalt og internationalt.

Hvad er HR Executive Check-In?

HR Executive check-in i NOCA skaber et rum, hvor HR Executives kan mødes på tværs – nemt og uformelt. Fokus er er på videndeling og netværk. Formatet er online, og mødet afholdes på 50 minutter tidlig morgen. Emnerne relaterer sig alle til en CHROs agenda og værdien af møderne skabes igennem korte oplæg og diskussioner faciliteret af NOCA. Som HR Executive i en medlemsvirksomhed modtager du invitationen til disse arrangementer direkte i din mailboks.