Kommende Aktiviteter

Ansættelsessamtalen (Online)

28. februar 2022
kl. 09.00 - 10.15  CET

Ansættelsessamtalen anses for at være en kernekompetence i enhver HR-professionels værktøjskasse. Ikke mindst forventes det at enhver leder mestrer denne opgave på naturligste vis. Trods den store tillid til HR-professionelle- og lederes kompetencer, så er det langt fra alle, som finder denne opgave naturlig at mestre. Ambitionen på dette møde er at give dig inspiration til at gøre dine ansættelsessamtaler bedre! 

Du vil blive klogere på de fælder, som ansættelsessamtalen byder på: Hvad skal man spørge til? Hvad må man ikke spørge til? Hvordan håndteres bias og ønsket om diversitet? Og er der faldgruber, der ligger allerede før samtalen? 

 

Læs mere om NOCA-temaet ‘Talent Management

 

Med afsæt i udgivelsen ‘Kort & Godt om ansættelsessamtalen’ vil psykolog Edith Kahlke, give NOCA en jordnær og brugbar indføring i kunsten at gennemføre gode ansættelsessamtaler. Bogen er baseret på opdateret international forskning, kombineret med en masse praktisk erfaring og eksempler fra virksomheder.

Stort set alle ansættelser sker gennem en form for samtale mellem ansøger og virksomhed. Men der er stor forskel på indhold og kvalitet af de samtaler, hvor både økonomi og menneskelige omkostninger står på spil for begge parter. Uanset de rette kompetencer kan potentielle medarbejdere og virksomheder alligevel risikere at passe dårligt sammen, hvis man ikke også i rimelig grad deler værdisæt og indstilling til, hvad der er og ikke er til forhandling. Den gode ansættelsessamtale er derfor helt afgørende for, om de to parter vælger hinanden på det rette grundlag. 

 

Edith Kahlke - NOCAEdith Kahlke, M.Sc. Psychology 

Edith Kahlke er uddannet psykolog, autoriseret af Psykolognævnet og har en specialistgodkendelse i arbejds- og organisationspsykologi. Hun har i mere end 30 år arbejdet med personvurdering i forbindelse med ansættelser og udvikling, blandt andet som personalechef, chefkonsulent, selvstændig rådgiver og tilknyttet Forsvarets Rekruttering. Hun er derudover forfatter til flere bøger om ansættelser og ansættelsessamtalen.








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.