Kommende Aktiviteter

21. april 2021
kl. 09.00 - 11.00  

Deltag i arrangementet

Tilmeld dig her

Virtuelle Talentprogrammer (Online)

Flere og flere organisationer går 100% virtuelt, når det gælder talentprogrammer. Udover at imødekomme aktuelle begrænsninger som følge af COVID-19, er der klare fordele ved det virtuelle set-up, der ofte knytter sig til tid og ressourcer samt imødekommelse af globale udfordringer. Men hvordan undgår vi at gå på kompromis med vores læringsidealer, når vi går virtuelt med talentudviklingen? Hvordan sikrer vi tillid internt i gruppen og netværk på tværs af organisationen? Og hvordan kan HR støtte lederne i udvikling af talenter i den virtuelle verden?

Virtuelle talentprogrammer - NOCA

Der er mange muligheder, når det handler om virtuel talentudvikling, men hvordan udnytter vi på bedste vis de digitale teknologier samtidig med, at vi kompenserer for det, teknologien ikke kan? 

På dette NOCA-møde vil du høre fra 3 organisationer, som vil give deres perspektiv på virtuelle talentprogrammer. Hvad var deres udgangspunkt? Hvad er de lykkes med? Og hvad ville de ønske, at de havde vidst før start?

På mødet kan du være med til at diskutere:

  • Hvilke fordele og ulemper er der ved virtuelle talentprogrammer? 
  • Hvordan skaber man udvikling og læring af talenter online? 
  • Hvad skal man være ekstra opmærksom på ved virtuelle talentprogrammer?

Oplægsholdere:

Kasper Jølberg - NOCA

Kasper Jølberg er Lead Development Consultant og L&D specialist i Rambølls Global Talent Development organisation. Han har en uddannelse som erhvervspsykolog og erfaring som bl.a. Organisation Development Partner i Mærsk samt fagchef og ledelsesrådgiver i Center for Ledelse. I Rambøll er Kasper ansvarlig for at designe og facilitere virksomhedens globale talent- og lederudviklingsprogrammer samt bidrage til organisatoriske udviklingsprojekter. Senest har han transformeret Rambølls talentprogram og lederudviklingsforløb for direktører til at være 100% virtuelle blended learning forløb.

Kristina Kreiner - NOCA

Kristina Kreiner arbejder som Leadership Development Manager hos Hempel, hvor hun har været i knap 4 år. Kristina har mere end 20 års erfaring indenfor HR både som Business Partner, HR manager og de sidste 10 år med primært fokus på ledelsesudvikling. Kristina har arbejdet 5 år i Grønland og har internationalt erfaring fra større danske virksomheder.

Tina Guldager - NOCATina Guldager har været hos Hempel i 6 år, hvor hun nu varetager rollen som Head of Training Delivery. Tina har over 20 års erfaring med talent management og lederudvikling i globale virksomheder og har bl.a. tidligere arbejdet hos Ford og VELUX.

Lige her kan du kan læse meget mere om NOCAs tema ‘Talent Management‘!