Nye krav om registrering af arbejdstid

 

Download slides

Registrering af arbejdstid bliver snart et krav for alle arbejdsgivere med henblik på at dokumentere og sikre overholdelsen af maksimal arbejdstid og hviletid og derigennem fremme et sundt arbejdsmiljø. Er din organisation klar til de kommende regler om registrering af arbejdstid, som træder i kraft den 1. juli 2024?

Folketinget har vedtaget et lovforslag fra Beskæftigelsesministeriet om bl.a. nye regler for registrering af arbejdstid, der træder i kraft fra den 1. juli 2024. Baggrunden for disse ændringer stammer fra en vigtig afgørelse fra EU-Domstolen i 2019. Domstolen fastslog, at medlemsstaterne er pålagt at kræve, at arbejdsgivere etablerer systemer til registrering af medarbejderes daglige arbejdstid.


Se videoen fra dette webinar, hvor Norrbom Vinding uddybede de nye regler og diskutere, hvordan man sikrer overholdelsen af dem. Vi gennemgik de nye regler for registrering af arbejdstid, kravene hertil og diskuterede mulighederne for undtagelser for visse medarbejdergrupper samt kollektive aftaler om forøgelse af arbejdstiden.

På webinaret satte vi blandt andet fokus på:

  • De nye krav til registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid
  • Hvordan processen med compliance kan gribes an i forhold til særligt tidsregistrering
  • Undtagelse fra reglerne om arbejdstid for visse medarbejdergrupper (selvtilrettelæggere)
  • Muligheden for at indgå kollektive aftaler om forøgelse af arbejdstiden i forbindelse med fx rådighedsvagter

 

Christian K. Clasen, Partner, Norrbom Vinding

Christian har været hos Norrbom Vinding i mere end 27 år. Han beskæftiger sig med alle aspekter af arbejds- og ansættelsesretten, men har følgende særlige interesseområder: Kollektiv arbejdsret, medarbejderforhold, sportsret, CSR og ligebehandling. Christian har været ekstern lektor på CBS og KU, National correspondent, European Employment Law Cases og medlem af European Employment Lawyers Association (EELA), Dansk Forening for Arbejdsret og Ansættelsesadvokater.

Sara Baldus, Senioradvokat, Norrbom Vinding

Sara Baldus er Senioradvokat hos Norrbom Vinding hvor hun har været ansat siden 2007. Hendes fokusområder omfatter individuel ansættelsesret på det private marked, omstruktureringer, udarbejdelse af medarbejderpolitikker, diskrimination og databeskyttelse. Sara er desuden medlem af European Employment Lawyers Association (EELA), Ansættelsesadvokater og Dansk Forening for Arbejdsret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.