Kommende Aktiviteter

Uddannelse og Læring Gentænkt

28. marts 2019
kl. 12.00 - 15.00  CET

Hvordan designer vi læring og uddannelse lokalt og integreret med arbejdet?

Ifølge Institute For The Future i Palo Alto smelter uddannelse og arbejde sammen i fremtiden. Vi vil ikke længere uddanne os først og arbejde derefter. Vi vil starte arbejdet med det samme og vedvarende uddanne os sammen med arbejdet. Digitaliseringen vil både muliggøre og kræve, at vi flytter læringen helt tæt på arbejdet.

Virksomhederne oplever et øget behov for, at medarbejdere og ledere selv tager ansvar for deres egen læring. Og for at de får anvendt det lærte samt omsat det til nye resultater. At indholdet kan designes og leveres, gerne ved hjælp af pull, hurtigt og agilt til med udgangspunkt i lokale behov – nu og her.

Uddannelse og læring gentænkt - NOCA

I denne trend er Udacity en pioner. De udbyder online nano-degrees i færdigheder, som store Tech-virksomheder har akut brug for. Dette sikrer både relevansen og anvendelsen af det lærte.

Digitaliseringen gør det muligt for os at gentænke læring og uddannelse. Processen er allerede i gang i mange virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Vær med når vi hører om to meget forskellige initiativer på området.

  • KEA Kompetences arbejde med nye didaktiske design, herunder anvende IKT, digitale læremidler og online læringsaktiviteter, så den studerendes læring kommer tættere på deres praksis og skaber optimal værdi for den studerende og deres egen virksomhed. Men hvilke dilemmaer og udfordringer opstår der? Og hvilke overvejelser skal der gøres i forhold til den dybe refleksion som en del af de studerendes læring? Og hvordan kan vi bevare den dannelse som indgår i et længere efteruddannelsesforløb?

  • I juni 2018 præsenterede Novo Nordisk ’Læringens Netflix’ – ROAD – på et NOCA-arrangement. Kom og hør de seneste resultater og erfaringer af Novo Nordisks rejse ind i den  digitale læringsverden, hvor self-directed learning, arbejde og fleksibilitet smelter sammen.

Vi bruger dagens to cases til at diskutere egne og andres ideer og udfordringer og forsøger at finde nye veje og løsninger sammen.

Vil du vide mere om Learning and Development?








Network of Corporate Academies

Bliv en del af Danmarks førende HR netværk og skab øget værdi i egen organisation!

Log på

For at logge ind på NOCA.dk, skal du som NOCA medlem, benytte den mail adresse du har opgivet i NOCA, som brugernavn og der ud over det tilsendte kodeord. Har du problemer med at logge ind, kontakt da venligst webmaster på: noca@noca.dk
Glemt adgangskode? Klik her.

Få opdateringer og nyheder om NOCA's kommende aktiviteter. Tilmeld dig vores nyhedsbrev 'NOCAnyt' i dag!

Jeg giver samtykke til NOCAs brug af de data, jeg leverer, og jeg har læst NOCAs persondatapolitik.